Menu
Vi elsker halsnæs logo
Search
  • Tilflytter? Kig her
  • Lev livet i Halsnæs
  • Natur og oplevelser
  • Arbejde i Halsnæs
Close Menu
wood-nature-person-walking
januar 6, 2018

Vandrestier og gode ruter i Halsnæs

Halsnæs er en vaskeægte naturkommune, og området byder på et væld af stier og ruter, hvad end du er til rolige gåture, løb, mountainbike eller noget helt fjerde. Herunder finder du er et udpluk af de mest populære ruter i området.

Fjordstien

Langs Roskilde Fjord og Isefjorden går Fjordstien, der i sin fulde længde kan bryste sig af hele 275 km. Det er en velafmærket og trafiksikker gang- og cykelsti, der løber tæt langs kysten, og derved også gennem Halsnæs.

Ruten kan deles op i etaper, alt efter, hvor langt man ønsker at komme rundt, og den byder på mange smukke naturoplevelser. Stien er meget kystnær det meste af tiden, så her kan du virkelig opleve det skiftende, autentiske fjordlandskab. Undervejs slår ruten bl.a. omkring en lille nåleskov og smukke grønne markområder.

Har du lyst til at tage ruten i etaper over flere dage, og er du glad for friluftslivets glæder med mad over bål og stjernekig, er det muligt at benytte sig af de anlagte primitive naturlejrpladser på ruten.

Fjordstien er mærket som rute 40, og forbinder Hundested-Frederiksværk-Frederikssund-Roskilde-Holbæk-Kongsøre-Rørvig.

 

Halsnæsstien i Frederiksværk

Halsnæsstien er en afmærket sti i Halsnæs Kommune, der giver dig mulighed for at kombinere motion, unik natur og kultur.

Den 3,6 km lange rute begynder i bymidten i Brede Åsti ved Frederiksværk Kirke. Undervejs kan du bl.a. opleve, hvordan istiden har formet bakker og stejle skråninger, og hvis du er heldig, kan du måske også spotte Isfuglen ved Ågabet.

Stien går forbi motionsredskaber, sundhedssporet og kulturhistoriske spor, så der er noget at opleve for enhver smag. På et af stiens høje punkter er der en udsigtsplatform, hvor du kan få en fantastisk udsigt over Arresø og opleve det rige fugleliv eller de 23 bæverne i området, der blev sat ud i perioden 2009-2011.

Halsnæsstien i Hundested

Halsnæsstien i Hundested er en mindre sti på godt 500 meter, der ofte bruges til at få pulsen op og konditionstræne. Både børn og voksne kan her udfordre sig selv på de 500 meter motionssti.

Der er lagt et bånd af brosten for hver 100 meter, der bliver passeret, og derfor er stien et oplagt sted til intervaltræning, sjove kapløb eller blot opvarmning til den længere løbetur i den smukke omkringliggende natur.

Stien ligger på Mellemrummet langs Strandvejen i Hundested.

Hjertestien

Hjertestien er en motionssti på 4,3 km for alle aldersgrupper. Rutens navn stammer fra samarbejdet mellem Halsnæs Kommune og Hjerteforeningens lokalkomité Halsnæs, med en opfordring til at bruge terrænet til at få pulsen op og nyde den smukke natur undervejs.

Stien går gennem både skov, bebyggelse, kuperet terræn og langs Arresø. Undervejs kommer du gennem fredede områder, bl.a. kan du bestige adskillige kæmpehøje, og er du heldig, kan Roskilde Domkirke ses i klart vejr fra én af højene.

Ruten er velegnet til al slags motion, da den har et jævnt underlag, der passer til både cykling, barnevogne, rullestole og gangbesværede.

Nordkyststien

Nordkyststien er en 69 km lang cykel- og vandresti, der går fra Hundested til Helsingør. På den lange rute kommer du forbi enestående natur med klitter og skrænter, og gennem hyggelige kystbyer og badebyer.

Her kan du få spændende kulturoplevelser undervejs, bl.a. kan du gå besøge polarforskeren Knud Rasmussens Hus, Hornbæk Plantage og meget mere.

Ruten er afmærket med cykelrute 47. Som vandrer skal du ikke følge cykelruten, men i stedet finde den særlige afmærkning med et blåt-hvidt vandresymbol.

Related Posts

Lynæs kite

Livet i Halsnæs, Natur, Sommerhus, Tal og fakta

Nordsjællands ‘Sunshine state’? Det er Halsnæs!

Halsnæs Kommune har flest solskinstimer i hele Region Hovedstaden. Til gengæld falder der mindre regn i den nordsjællandske kommune, der også topper på varmegrader. Det gælder om at smøre solcreme på næsen og gemme paraplyen væk, når du er i Halsnæs i Nordsjælland. Området er nemlig det mest solrige i Region Hovedstaden, viser vejrdata fra […]

Halsnæs naturkommune

Bo ved vandet, Livet i Halsnæs, Oplevelser og fritid, Tal og fakta

Halsnæs er en Danmarks bedste naturkommuner

Der er masser af uberørt natur i Halsnæs, og det er en af årsagerne til, at Halsnæs ligger i top ti som bedste naturkommune i Danmark. Det viser en ny, stor undersøgelse fra Aarhus Universitet. Det er især kvaliteten af vildtvoksende skov, søer, hede og mose, der giver de andre kommuner baghjul. Naturen i Halsnæs […]

Sandskulptur for børn

Byliv, Kultur, Oplevelser og fritid

Hundesteds årlige internationale Sandskulptur Festival

Successen fortsætter i 2021 for 10. år i træk på den Internationale Sandskulptur Festival i Hundested. Sæsonen er fra 13. maj til 24. oktober 2021. Oplev en ganske særlig kulturattraktion på den driftige havn, hvor internationale sandskulptører, heriblandt flere verdensmestre, tolker og skaber ud fra temaet ‘Jorden rundt – uden grænser*. Gå på opdagelse under […]

Læs mere om Lotte Hammer her:http://hammerhammer.com/da/gallery.php

Kultur, Kultur, Oplevelser og fritid

Litteraturen blomstrer lystigt i Halsnæs

Halsnæs har gennem tiden lokket mange forfattere til med sin smukke natur, som skaber rolige omgivelser til at skrive bøger i. Som læser og litteraturelsker er der rig mulighed for at komme til litterære arrangementer i Halsnæs f.eks. på Bibliotekerne, i Torup Bogby eller i Bogsalonen i Frederiksværk. I 2017 fik Halsnæs desuden sin egen […]

Aktivt vand nordsjælland

Oplevelser og fritid

Thomas Uhrskov guider dig til vandsport i Halsnæs

Thomas Uhrskov har besøgt Halsnæs et par gange i forbindelse med  forskellige vandsportsgrene. Med al det dejlige vand, der omgiver Halsnæs, er alle aktiviteterne mulige her. Her følger en kort beskrivelse af, hvad du kan finde på Aktivt Vand. Hjemmesiden og programmerne er opdelt i kategorier for hver sportsgren. Tro det eller ej, der er faktisk forskel […]

Hundested rugby

Hundested, Oplevelser og fritid

Sælhunde med succes – på og uden for banen!

[vc_row][vc_column][vc_column_text el_class=”color-orange”]Hundested Rugby Klub er på kort tid blevet en af de helt tunge drenge i dansk Rugby. Samtidig er klubben drevet på frivillighed og en kæmpe portion stolthed, som spreder glæde og opbakning helt ud på tilskuerrækkerne og rundt om klubben. Dette er beretningen om livet i klubben, pokalmesterskab og betydningen af, hvad ægte […]

Mountainbike

Natur, Oplevelser og fritid

Naturen som skabt til mountainbike i Halsnæs

[vc_row][vc_column][vc_column_text el_class=”color-orange”]Niels blev for 3 år siden medlem af Halsnæs Naturklub, og herunder Halsnæs MTB, som flere gange om ugen drøner rundt i de mange skove og på de mange strandstier i Halsnæs og nær Hundested. Læs her hvordan Niels er blevet forelsket i særligt skovene på en ny måde. Niels er lokal – altså […]

Vinterbadning

Natur, Oplevelser og fritid

Vinterbadning og det kolde gys

Tiden står næsten stille, kulden bider på de bare tæer, og adrenalinen pumper alene ved tanken om, at kroppen snart skal under det kolde vand. Man er fuldt tilstede og for en stund fuldstændig i ét med naturen. Denne følelse kender vinterbaderne i Lynæs særligt godt. Tør du springe i det kolde havvand? Badeklub med […]

Jeppe giver kiteinstruktion på stranden i Lynæs

Natur, Oplevelser og fritid

Lynæs er et kitesurfing-paradis

[vc_row][vc_column][vc_column_text el_class=”color-orange”]Solen bager, og der står en let brise ind over kysten. På himlen danser de farverige kites fra side til side, og under dem er mænd og kvinder spændt fast med liner, trapez og board. På stranden møder vi Jeppe Ingversen, der er kitesurfinginstruktør og medindehaver af Lynæs Surfcenter. – De færreste uden for […]

Nyeste historier fra Halsnæs

  • 1. april: Massiv tilflytning får Halsnæs til at indføre grænsekontrol
  • Nordsjællands ‘Sunshine state’? Det er Halsnæs!
  • Halsnæs er en Danmarks bedste naturkommuner
  • Torup er blandt Danmarks tre hotteste landsbyer
  • SUP er sjovt og nemt at starte på i Halsnæs
  • Skoler for alle i Halsnæs
  • Liseleje Strand er indbegrebet af dansk sommer
  • Hundesteds årlige internationale Sandskulptur Festival
  • I Lynæs kan alting lade sig gøre
  • Skovens mountainbike-spor er lige om hjørnet
  • Litteraturen blomstrer lystigt i Halsnæs
  • Mange tilflyttere vælger Hundested Skole
  • Virksomhed i Halsnæs er sundt for familielivet
  • Vandrestier og gode ruter i Halsnæs
  • Gammelt posthus tegner ny trend i Halsnæs
  • Økosamfundet Dyssekilde fik os til Halsnæs
  • Hvordan er det at flytte “Langt fra København”?
  • Thomas Uhrskov guider dig til vandsport i Halsnæs
  • Børnevenligt bibliotek er det naturlige samlingssted
  • Ungt blod til den gamle havn
  • Lars pendler på den helt store klinge fra Lynæs
  • Er der langt fra Melby til Indien?
  • I den gode sags tjeneste på cykel
  • Nordsjællands bedste beliggenhed
  • Lynæs tog os med storm
Back To Top
Vi elsker halsnæs logo

Vi elsker Halsnæs er din portal til masser af info og gode fortællinger med indsigt og udsyn fra området Halsnæs. Der er mange grunde til at bo og leve i Halsnæs. En hel del af dem samt god inspiration finder du her.

Siden er startet af Halsnæs Kommunen i 2016, men ejes og drives fra januar 2020 af Westfall Kommunikation.

Læs om partneraftaler med Vi Elsker Halsnæs lige her.

Seneste indlæg

  • 1. april: Massiv tilflytning får Halsnæs til at indføre grænsekontrol
  • Nordsjællands ‘Sunshine state’? Det er Halsnæs!
  • Halsnæs er en Danmarks bedste naturkommuner
  • Torup er blandt Danmarks tre hotteste landsbyer
  • SUP er sjovt og nemt at starte på i Halsnæs
© Vi Elsker Halsnæs 2021