Menu
Vi elsker halsnæs logo
Search
  • Tilflytter? Kig her
  • Lev livet i Halsnæs
  • Natur og oplevelser
  • Arbejde i Halsnæs
Close Menu
a5ny
marts 27, 2019

Skovens mountainbike-spor er lige om hjørnet

Det var egentlig et ønske om at komme tæt på bedsteforældrene, der trak familien Lykkebo til Frederiksværk. Efterfølgende har området med kort til fjord, sø og skov givet dem det aktive familieliv og netværk, de søgte. Kvarteret emmer desuden af danmarkshistorie og gode muligheder for at springe ud på mountainbike.

På Valseværksstræde i centrum af Frederiksværk bor familien Lykkebo. Villaen ligger nærmest præcis mellem Roskilde Fjord og Arresø, og med fem minutters gang til skoven. Den centrale placering i det flotte, gamle arbejderkvarter, og lette adgang til natur, spiller en stor rolle for familien.

Det fortæller Jesper og Ida Lykkebo, der i 2015 flyttede til Frederiksværk med deres tre drenge efter halvandet år i Norge.

“Der er kort til det meste herfra. Ikke mindst naturen, som vi bruger meget tid i, når vi kører mountainbike i skoven. Desuden var det – efter tiden i Bergen – vigtigt for os at komme tæt på børnenes bedsteforældre, og huset her ligger meget tæt på deres,” fortæller han og fortsætter: “Faktisk er der en sti direkte fra vores have til deres hus.”

Huset, der er fra 1920´erne, ligger ikke blot nær den fri natur. Det er også kun stenkast fra biograf, bibliotek, gågade, sportsklubber og byens store kultur- og koncerthus, Gjethuset.

Det var bedsteforældre og let adgang til fri natur, der trak Ida og Jesper Lykkebo til Frederiksværk.

“Alt er lige i nærheden. Der måtte gerne komme flere børnefamilier lige her på vejen, men kvarteret er godt og stille og roligt, det meste er lige om hjørnet, og byen har længe åbent,” siger Jesper Lykkebo.

Begge forældre er uddannede industrielle designere. Han designer tilbehør til firehjulstrækkere i Frederikssund, mens hun lige nu arbejder som lærer i landsbyen Torup.

Mange tilflyttere på få år
I de knap fire år, der er gået, siden familien flyttede til, er der kun kommet flere tilflyttere til Frederiksværk og kommunen generelt. I følge Danmarks Statistik flyttede der 1804 personer til Halsnæs Kommune fra andre kommuner i 2018. Og det undrer ikke Ida Lykkebo.

“Jeg var spændt på at flytte hertil og nok også lidt fordomsfuld, men jeg må indrømme, at det er rigtigt rart at bo her. Der er meget, der fungerer rigtigt godt – for eksempel er der et super bibliotek. Folk er generelt meget afslappede og går ikke rundt og måler hinanden. Jeg føler, vi har ro til at putte de værdier i vores børn, som vi gerne vil,” siger hun.

Den positive udvikling med mange tilflyttere er familien glad for at være en del af: “Det er tydeligt, at flere vælger Halsnæs til i de her år, og det er jo dejligt. Vi har været aktive på at opbygge et netværk og har hurtigt fået en omgangskreds af både tilflyttere og dem, der er født og opvokset i byen,” fortæller Jesper.

Et af de steder, hvor familien har mødt nye mennesker, er i tennisklubben, der ligger på den anden side af vejen. Hurtigt kom han og to af drengene i gang med ketcherne, og Jesper gik desuden ind i bestyrelsesarbejdet i klubben.

Nyt netværk via børnene
Inden rykket til Halsnæs Kommune havde de besluttet, at børnene Sophus, Eske og Sigmund skulle gå på Halsnæs Lilleskole, der er den samme skole, som Ida arbejder på. En beslutning, de er glade for. Udover at skolen passer til deres værdier, har familien også her fået et solidt netværk.

“Vi har oplevet, at forældre og lærere på skolen er meget åbne for at få nye bekendtskaber og for eksempel arrangerer fællesspisninger og fester. Sådan noget betyder meget, når man er tilflytter.”

Der er både plads til kaniner og høns i familien Lykkebos baghave.

Selvom skolen ligger uden for Frederiksværk, er transporttiden i følge Jesper ikke noget problem efter at have boet i Norge, hvor der var langt til det meste. Faktisk er der en fordel ved at skulle ud af Frederiksværk – nemlig muligheden for at købe lokale, økologiske råvarer direkte fra producenterne. Noget, familien tit benytter sig af: “Vi kører forbi Grønnessegård eller Sølager Grøntsalg og handler. Der ligger meget af den slags heromkring, og det er rart at kunne handle lokale økologiske fødevarer,” slutter Jesper Lykkebo .

 

Historisk kobbervalseværk har lagt navn til gader og stræder

Hvis man kender en smule til Frederiksværks historie, er det oplagt at tro, at familien Lykkebos vej – Valseværksstræde – er knyttet til Stålvalseværket, der på mange måder bærer arven videre for Frederiksværk som Danmarks første industriby.

Men nej.

Valseværksstræde har sit navn fra en svunden tid med et verdensomspændende kobbervalseværk, der drev sin valse ved hjælp af kanalerne i området fra 1802 til 1907. Kobbervalseværket spiller en væsentlig rolle i Danmarkshistorien. Dels som hovedleverandør af kobberplader til Den Danske Flåde, dels som leverandør til den Kongelige Danske Mønt.

Der blev i forbindelse med produktionen bygget boliger til både ejer og arbejderne samt en række tilknyttede små industrier i området.

I dag er det stort set kun gadenavnene, der vidner om, at her har ligget et værk, der havde hele verden som kunde. De nuværende huse i området er dog bygget op i samme skala som dengang og repræsenterer indirekte miljøet fra starten af 1800-tallet.

Skjoldborgparken er familiens nabo. Bygning og parkanlægget er opført af den engelske kobbervalsemester Thomas English i begyndelsen af 1800-tallet. Her boede han med sin familie, og parken foran huset bærer stadig præg af, at den er anlagt af englændere. I dag er det et frivilligcenter, og parkanlægget bruges blandt andet til 1. maj arrangementer og karneval. (fotos: Westfall Kommunikation)

Related Posts

Torup-arkitektur

Kultur, Livet i Halsnæs, Tilflytter, Torup

Torup er blandt Danmarks tre hotteste landsbyer

Der er få landsbyer, der kan tiltrække nye beboere som Torup i Nordsjælland. Derfor er den lille by mellem Frederiksværk og Hundested kommet på det varme landkort over de hotteste og mest inspirerende landsbyer som blandt andre  Aalborg Universitet står bag. En af de tre hotteste landsbyer i Danmark. Sådan lyder dommen over Torup, der […]

2 (3)haandbold1x

Børn og unge, Livet i Halsnæs, Tilflytter

Skoler for alle i Halsnæs

I Halsnæs er der fem folkeskoler, en kommunal specialskole, tre skoler drevet i privat regi og en efterskole. Skolerne ligger spredt geografisk og kan alle noget forskelligt alt efter hvilke værdier, traditioner og visioner, de arbejder ud fra i det daglige. Nogle skoler gamle, nogle er sammenlagte og derfor kommet i nye klæder og andre […]

P1077069xvvvvvvv

Bo ved vandet, Lynæs, Tilflytter

I Lynæs kan alting lade sig gøre

Det er ikke kun hus, havvand og høj himmel, som Kristine Meldal og Michele Lucarelli, glæder sig over, efter de er flyttet fra København til Lynæs. I det gamle fiskerleje føler de nemlig en særlige energi og et gåpåmod, som passer godt til deres mange projekter og idé om familieliv.  Lejligheden på ydre Nørrebro var […]

Hundested Skole trivsel

Børn og unge, Hundested, Skoleliv, Tal og fakta, Tilflytter

Mange tilflyttere vælger Hundested Skole

Siden sommer 2017 er 50 nye elever startet på Hundested Skole. Tilflyttere peger på beliggenhed, faciliteter, kreativ læring og det at føle sig velkommen som afgørende for valget af den lokale folkeskole. Skolelederen er stolt af tendensen. Der er ingen garanti for succes, når man laver en skolesammenlægning. Ikke desto mindre er Hundested Skole – […]

Dyssekilde i torup

Drømmebolig, Kultur, Livet i Halsnæs, Tilflytter, Torup

Økosamfundet Dyssekilde fik os til Halsnæs

Gry, Morten og datteren Saga flyttede i februar 2017 ind i Økosamfundet Dyssekilde. De nåede et enkelt pit-stop i et andet bofælleskab i Ny Hammersholt ved Hillerød, inden valget faldt på Torup i midten af Halsnæs. Vi har mødt dem til en snak om det særlige ved Torup, og især Økosamfundet Dyssekilde (ØD). Og også […]

Børnefamilie Halsnæs langt fra kbh

Tilflytter

Hvordan er det at flytte “Langt fra København”?

Du kan som noget nyt følge med i v-loggen, en form for videodagbog fra Halsnæs. Familien bestående af Ole, Bina, Noa, Tor og hunden Norma fortæller om livet, udfordringerne, tankerne der følger med, når man rykker til det nordsjællandske vandkantsdanmark. Ca. 1 gang om måneden bliver der lagt et nyt afsnit ud. De kan følges […]

Beliggenhed

Drømmebolig, Frederiksværk, Livet i Halsnæs

Nordsjællands bedste beliggenhed

Midt mellem Arresø, Roskilde Fjord og Kattegat ligger Halsnæs. I den sydelige del ligger det naturrige bysamfund, Kregme, hvor beliggenhed og pris gør det attraktivt at bo og bygge nyt for børnefamilien. Når boligdrømmen skal forfølges, er der typisk rigtig mange hensyn at tage med i betragtningen. Hvor langt er der til arbejdspladsen? Hvad er det for […]

surf-og-familieliv-i-hundested_05

Bo ved vandet, Lynæs, Tilflytter

Lynæs tog os med storm

Vi var begyndt at gå med flyttetanker, men at det skulle gå så hurtigt, var nok vores venner her i Lynæs skyld. Efter et besøg hos dem, blev vi grebet af stemningen, og slog hurtigt til da drømmeboligen dukkede op. Ordene er Bo og Randis, der i 2015 flyttede til Lynæs med deres 3 børn. […]

Gjethuset,, outdoor, Kim Larsen,

Frederiksværk, Kultur, Kultur, Livet i Halsnæs, Musik

Gjethuset er Nordsjællands største kulturhus

Stort, større, GJETHUSET! Sådan kan man med god grund beskrive den historiske bygning, der stolt toner frem midt i Frederiksværk. Med koncerter og events året rundt, samt et særligt sted for kunst, frivillighed og kultur, så er Gjethuset hele Nordsjællands oplevelsescenter.   Vi har mødt to af de drivende kræfter, der hver dag planlægger, udvikler […]

Nyeste historier fra Halsnæs

  • 1. april: Massiv tilflytning får Halsnæs til at indføre grænsekontrol
  • Nordsjællands ‘Sunshine state’? Det er Halsnæs!
  • Halsnæs er en Danmarks bedste naturkommuner
  • Torup er blandt Danmarks tre hotteste landsbyer
  • SUP er sjovt og nemt at starte på i Halsnæs
  • Skoler for alle i Halsnæs
  • Liseleje Strand er indbegrebet af dansk sommer
  • Hundesteds årlige internationale Sandskulptur Festival
  • I Lynæs kan alting lade sig gøre
  • Skovens mountainbike-spor er lige om hjørnet
  • Litteraturen blomstrer lystigt i Halsnæs
  • Mange tilflyttere vælger Hundested Skole
  • Virksomhed i Halsnæs er sundt for familielivet
  • Vandrestier og gode ruter i Halsnæs
  • Gammelt posthus tegner ny trend i Halsnæs
  • Økosamfundet Dyssekilde fik os til Halsnæs
  • Hvordan er det at flytte “Langt fra København”?
  • Thomas Uhrskov guider dig til vandsport i Halsnæs
  • Børnevenligt bibliotek er det naturlige samlingssted
  • Ungt blod til den gamle havn
  • Lars pendler på den helt store klinge fra Lynæs
  • Er der langt fra Melby til Indien?
  • I den gode sags tjeneste på cykel
  • Nordsjællands bedste beliggenhed
  • Lynæs tog os med storm
Back To Top
Vi elsker halsnæs logo

Vi elsker Halsnæs er din portal til masser af info og gode fortællinger med indsigt og udsyn fra området Halsnæs. Der er mange grunde til at bo og leve i Halsnæs. En hel del af dem samt god inspiration finder du her.

Siden er startet af Halsnæs Kommunen i 2016, men ejes og drives fra januar 2020 af Westfall Kommunikation.

Læs om partneraftaler med Vi Elsker Halsnæs lige her.

Seneste indlæg

  • 1. april: Massiv tilflytning får Halsnæs til at indføre grænsekontrol
  • Nordsjællands ‘Sunshine state’? Det er Halsnæs!
  • Halsnæs er en Danmarks bedste naturkommuner
  • Torup er blandt Danmarks tre hotteste landsbyer
  • SUP er sjovt og nemt at starte på i Halsnæs
© Vi Elsker Halsnæs 2021