Menu

Skoleliv

Livsduelighed Magleblik Skole

Livsduelighed på skemaet på Magleblik Skole

,

Det handler om trivsel, dannelse og forståelse af sig selv, når det kommer til faget ‘livsduelighed’ på Magleblik Skole. Både elever og lærere bliver klogere på hinanden, når man leger med roller og relationer. Desuden tiltrækker det nye lærere, der gerne vil arbejde med netop denne form for læring og pædagogik.

På Magleblik Skole mener man, at alle børn skal rustes bedst muligt til at møde verden på alle niveauer – hvilket altså både betyder fagligt og menneskeligt. Derfor startede man op på forløbet ‘livsduelighed’ for alle klassetrin i 2020. 

Faget er på skemaet to timer om ugen, og grundlæggende handler det om at trives godt med, hvem man er og at blive og være  den bedste udgave af sig selv.

Sådan lyder det fra lærerne Tine Reinholtsen og Gitte Siglev, der som mange andre lærere på Magleblik Skole har taget livsduelighed til sig og står for faget på forskellige klassetrin. Og selvom livsduelighed som begreb måske hurtigt kan blive højtflyvende og ukonkret, er det netop det konkrete, der giver mening hos elever og lærere.

“I indskolingen handler det hele om at at være meget håndgribelig og visuel, og selvfølgelig ikke teoretisere for meget over at være livsduelig,” siger Tine Reinholtsen og fortsætter: “Så siger vi måske: “Alle dem der kan lide pasta med kødsovs stiller sig op på stolen” og efterfølgende  “Nu er det alle dem, der kan lide at blive krammet, hvis man er ked af det”. Så bliver udtryk for følelser og forskelle tydelige for børnene.”

Forskellighed er drivkraften

Filosofien bag ved livsduelighed er både at forstå sig selv og andre, selvom vi alle er forskellige. Derfor er der heller ikke noget rigtig og forkert. Det er derfor en stor drivkraft i faget, at alle skal føle sig trygge i forskelligheden.

“Netop fordi der ikke er noget facit stiller det store krav til underviserne, for vi skal hele tiden være opmærksomme på klassernes dynamikker på en anden måde end i dansk eller matematik. Der er trivselsarbejde, massage og lege til at styrke fællesskabet, men det er forskelligt, hvor trygge børnene føler sig. Det handler rigtig meget om at se på, hvilken klasse man står i,” siger Gitte Siglev.

Hun har klasser på mellemtrinnet, hvor det kommer meget til at handle om at aflæse hinandens udtryk og grænser.

“Vi taler en del om personlige grænser og samtykke. Og at selv om ting er sagt i sjov, er det måske slet ikke sjovt for den, det går ud over. Ved at blive bevidst om egne grænser får man blik for andres også,” siger Gitte Siglev.

Man skal lære, hvordan man selv lærer bedst

Et andet vigtigt og værdifuldt element i livsduelighed for skoleelever er – lidt kringlet – at lære om sig selv, hvordan man lærer bedst. Ifølge de to lærere er folkeskolen som udgangspunkt bygget op om en ramme for læring, men den kan sagtens udfordres, og det fungerer godt, når børnene gør det

“Når børn lærer at tro på sig selv, lærer man bedre. Hvis man finder ud af, hvordan man lærer bedst, så lærer man bedst. Nogle børn finder ud af, at de er meget visuelle, og så er det måske den måde man skal lærer matematik på. Hvis du er meget kropslig, skal du måske lære oftere, hvor din krop er i spil,” siger Gitte Siglev.

I de mindre klasser leger de meget den bevidsthed ind, og ifølge Tine Reinholtsen rammer livsduelighed også her plet.

“Det jeg oplever er, at ungerne finder det fantastisk og rent faktisk elsker det. De opfatter det som leg, og finder trygheden i fællesskabet.”

Faget skal være dit eget

Der er ingen tvivl om, at både lærere og elever er glade for at have livsduelighed på skoleskemaet på Magleblik Skole, men som så mange andre ting i livet, kommer det ikke uden en indsats.

“I starten kræver det en stor indsats fra lærere og ledelse at få livsduelighed op at køre. Der skal skal være opbakning og afsættes tid til kurser og undervisning af lærere,” siger Gitte Siglev og fortsætter: “Og så kræver den en stor indsats af den enkelte at gøre faget til sit eget.”

Og der er god grund til at gøre faget til sit eget, for i højere grad end i andre fag kommer ens egen personlighed i spil.

“Man skal måske være en special type for at undervise i det her. Man skal i hvert fald turde udstille sig selv, for man kan nemt blive udfordret af en børnegruppe, når man selv vil høre dem om følelser og paradokser,” siger Tine Reinholtsen.

Da det er nyt fag i skolen, er det begrænset hvad der findes af materiale til at løfte faget. Derfor har lærerne god brug af hinanden i forberedelsen.

“Vi gør os alle mange erfaringer løbende, og forsøger hele tiden at samle op til en idebank, så vi kan bruge hinandens erfaringer. Og det er super spændende at være med til. Heldigvis ligger det i rigtig god tråd tråd med kommunens børnesyn, og vi mærker at folk jo søger mod skolen på grund af det her specifikt,” slutter Tine Reinholtsen.

Hvad er livsduelighed?

Selve livsdueligheds-begrebet er sat i spil af Louise Tidmand, der skrev en Ph.d med titlen: Livsduelighed på skoleskemaet – hvad, hvorfor og hvordan.

I en artikel i Folkeskolen beskriver hun selv begrebet således:

‘Livsduelighed er et ord, vi kun har på dansk. Det er ikke det samme som livsmestring. Det handler nemlig ikke om, at der er et liv derude, som du skal mestre«. Livsdue­lighed betyder, at alle ikke skal leve samme liv. Vi er forskellige, og vi har forskellige resurser, så vi skal leve forskellige liv. Men det skal være godt for alle. Vi tager udgangspunkt i psykologisk resiliens. Det er forskningsbaseret viden, der skal ud og bruges i praksis.’

 

a5ny

Skovens mountainbike-spor er lige om hjørnet

, ,

Det var egentlig et ønske om at komme tæt på bedsteforældrene, der trak familien Lykkebo til Frederiksværk. Efterfølgende har området med kort til fjord, sø og skov givet dem det aktive familieliv og netværk, de søgte. Kvarteret emmer desuden af danmarkshistorie og gode muligheder for at springe ud på mountainbike.

På Valseværksstræde i centrum af Frederiksværk bor familien Lykkebo. Villaen ligger nærmest præcis mellem Roskilde Fjord og Arresø, og med fem minutters gang til skoven. Den centrale placering i det flotte, gamle arbejderkvarter, og lette adgang til natur, spiller en stor rolle for familien.

Det fortæller Jesper og Ida Lykkebo, der i 2015 flyttede til Frederiksværk med deres tre drenge efter halvandet år i Norge.

“Der er kort til det meste herfra. Ikke mindst naturen, som vi bruger meget tid i, når vi kører mountainbike i skoven. Desuden var det – efter tiden i Bergen – vigtigt for os at komme tæt på børnenes bedsteforældre, og huset her ligger meget tæt på deres,” fortæller han og fortsætter: “Faktisk er der en sti direkte fra vores have til deres hus.”

Huset, der er fra 1920´erne, ligger ikke blot nær den fri natur. Det er også kun stenkast fra biograf, bibliotek, gågade, sportsklubber og byens store kultur- og koncerthus, Gjethuset.

Det var bedsteforældre og let adgang til fri natur, der trak Ida og Jesper Lykkebo til Frederiksværk.

“Alt er lige i nærheden. Der måtte gerne komme flere børnefamilier lige her på vejen, men kvarteret er godt og stille og roligt, det meste er lige om hjørnet, og byen har længe åbent,” siger Jesper Lykkebo.

Begge forældre er uddannede industrielle designere. Han designer tilbehør til firehjulstrækkere i Frederikssund, mens hun lige nu arbejder som lærer i landsbyen Torup.

Mange tilflyttere på få år
I de knap fire år, der er gået, siden familien flyttede til, er der kun kommet flere tilflyttere til Frederiksværk og kommunen generelt. I følge Danmarks Statistik flyttede der 1804 personer til Halsnæs Kommune fra andre kommuner i 2018. Og det undrer ikke Ida Lykkebo.

“Jeg var spændt på at flytte hertil og nok også lidt fordomsfuld, men jeg må indrømme, at det er rigtigt rart at bo her. Der er meget, der fungerer rigtigt godt – for eksempel er der et super bibliotek. Folk er generelt meget afslappede og går ikke rundt og måler hinanden. Jeg føler, vi har ro til at putte de værdier i vores børn, som vi gerne vil,” siger hun.

Den positive udvikling med mange tilflyttere er familien glad for at være en del af: “Det er tydeligt, at flere vælger Halsnæs til i de her år, og det er jo dejligt. Vi har været aktive på at opbygge et netværk og har hurtigt fået en omgangskreds af både tilflyttere og dem, der er født og opvokset i byen,” fortæller Jesper.

Et af de steder, hvor familien har mødt nye mennesker, er i tennisklubben, der ligger på den anden side af vejen. Hurtigt kom han og to af drengene i gang med ketcherne, og Jesper gik desuden ind i bestyrelsesarbejdet i klubben.

Nyt netværk via børnene
Inden rykket til Halsnæs Kommune havde de besluttet, at børnene Sophus, Eske og Sigmund skulle gå på Halsnæs Lilleskole, der er den samme skole, som Ida arbejder på. En beslutning, de er glade for. Udover at skolen passer til deres værdier, har familien også her fået et solidt netværk.

“Vi har oplevet, at forældre og lærere på skolen er meget åbne for at få nye bekendtskaber og for eksempel arrangerer fællesspisninger og fester. Sådan noget betyder meget, når man er tilflytter.”

Der er både plads til kaniner og høns i familien Lykkebos baghave.

Selvom skolen ligger uden for Frederiksværk, er transporttiden i følge Jesper ikke noget problem efter at have boet i Norge, hvor der var langt til det meste. Faktisk er der en fordel ved at skulle ud af Frederiksværk – nemlig muligheden for at købe lokale, økologiske råvarer direkte fra producenterne. Noget, familien tit benytter sig af: “Vi kører forbi Grønnessegård eller Sølager Grøntsalg og handler. Der ligger meget af den slags heromkring, og det er rart at kunne handle lokale økologiske fødevarer,” slutter Jesper Lykkebo .

 

Historisk kobbervalseværk har lagt navn til gader og stræder

Hvis man kender en smule til Frederiksværks historie, er det oplagt at tro, at familien Lykkebos vej – Valseværksstræde – er knyttet til Stålvalseværket, der på mange måder bærer arven videre for Frederiksværk som Danmarks første industriby.

Men nej.

Valseværksstræde har sit navn fra en svunden tid med et verdensomspændende kobbervalseværk, der drev sin valse ved hjælp af kanalerne i området fra 1802 til 1907. Kobbervalseværket spiller en væsentlig rolle i Danmarkshistorien. Dels som hovedleverandør af kobberplader til Den Danske Flåde, dels som leverandør til den Kongelige Danske Mønt.

Der blev i forbindelse med produktionen bygget boliger til både ejer og arbejderne samt en række tilknyttede små industrier i området.

I dag er det stort set kun gadenavnene, der vidner om, at her har ligget et værk, der havde hele verden som kunde. De nuværende huse i området er dog bygget op i samme skala som dengang og repræsenterer indirekte miljøet fra starten af 1800-tallet.

Skjoldborgparken er familiens nabo. Bygning og parkanlægget er opført af den engelske kobbervalsemester Thomas English i begyndelsen af 1800-tallet. Her boede han med sin familie, og parken foran huset bærer stadig præg af, at den er anlagt af englændere. I dag er det et frivilligcenter, og parkanlægget bruges blandt andet til 1. maj arrangementer og karneval. (fotos: Westfall Kommunikation)
Hundested Skole trivsel

Mange tilflyttere vælger Hundested Skole

, , , ,

Siden sommer 2017 er 50 nye elever startet på Hundested Skole. Tilflyttere peger på beliggenhed, faciliteter, kreativ læring og det at føle sig velkommen som afgørende for valget af den lokale folkeskole. Skolelederen er stolt af tendensen.

Der er ingen garanti for succes, når man laver en skolesammenlægning. Ikke desto mindre er Hundested Skole – der er en fusion af Lerbjergskolen og Storebjergskolen – tilsyneladende sådan en. Altså en succes.

På den sammenlagte skole, der har eksisteret mindre end et år, er der nemlig kommet ikke færre end 50 nye elever til siden sommerferien. En årsag er, at mange tilflyttere har skolen som førstevalg.

Christina Leonora Andersen er en af de tilflyttere, der har valgt Hundested Skole til sin datter. Hverken hende eller hendes mand havde noget kendskab til skolen, men da familien flyttede fra Helsingør i sommer, bad de om en rundvisning. Efter den var der ingen tvivl om, at der skulle deres 9-årige datter gå. Og det valg er de glade for.

– Da vi kom til den nye, flotte skole, tænkte jeg ’Wow, sikke en plads børnene har både på skolen, men også i SFOen’. Det er en virkelig flot skole, der har mange rum med forskellige værksteder, og skøn omkringliggende natur, siger hun.

Selvom faciliteterne gjorde indtryk, var det den umiddelbare modtagelse af datteren, der gjorde udslaget. Hun har ADHD. En diagnose som Christina Leonora Andersen ikke mener datterens tidligere skole tog højde for. Det oplever både mor og datter på Hundested Skole.

– Ved indskrivning på kontoret, var alle så søde og hjælpsomme, da jeg fortalte vores historie omkring Isabella, og at hun har ADHD. Skolen sørgede for, at hun kom ind i den rigtige klasse med de rigtige lærere. De håndterer og anerkender, at børn kan have forskellige behov, og at alle børn ikke skal behandles ens, siger Christina Leonora Andersen.

Ifølge hende er skolen god til at strukturere og informere både børn og forældre. Det er noget, der giver tryghed, og som hun savnede tidligere: ”Jeg er bare supertaknemlig og glad for den klasse, hun er kommet i, og jeg synes, at hendes lærere Trine og Roy fortjener en hyldest for alt det arbejde, de gør for min datter og de andre børn.”

Hundested Skole – et aktivt læringsmiljø.

’Åbent hus’ gjorde indtryk

En anden familie, der for nylig er rykket til Hundested med børn, er familien Eklund. Før boede de Albertslund, hvor deres ældste gik i skole. Heller ikke de kendte noget til Hundested Skole, men de ville som udgangspunkt gerne støtte op om folkeskolen. Den lyst blev ikke mindre efter at have oplevet elever, der trives.

– Første dag på skolen blev Damien og jeg fulgt til klassen af en pædagog, og mange af ungerne kom hen og skulle kramme hende. Generelt var ungerne imødekommende og positive, og det er jo en klar indikation på, at det er glade børn, siger Jonas Eklund.

Lige omkring da familien Eklund flyttede til Halsnæs, var der åbent hus på Hundested Skole. Her fik de flere indtryk af skolens måde at arbejde på, og især de kreative tiltag på skolen tæller op for familien.

– Til åbent hus oplevede vi mange kreative ting på tværs klassetrin. Det var virkelig fedt. Jeg har desuden flere gange oplevet en lærer rende rundt med en guitar og spille og synge med børnene. Det synes jeg er vigtigt. Musikken gør simpelthen en klogere, så det er da bare om at stikke noget musik ned i halsen på ungerne, om det så er samspil eller morgensang,” siger Jonas Eklund.

Fællesskab og landskamp – FIFA VM 2018 – elever, forældre og lærere ser fodbold på storskræm.

En pavestolt skoleleder

– En af dem der er allermest begejstret for, at Hundested Skole bliver valgt til af tilflyttere, er naturligt nok skoleleder på skolen Malene Nyenstad. Hun er særdeles bevidst om udfordringen med at tiltrække potentielle børn og forældre.Vi ligger i en yderregion på Sjælland, men vi kan, skal og vil have en folkeskole, der er det naturlige valg for alle børn i området. Heldigvis får flere og flere øjnene op for, at vores beliggenhed også giver fuldstændig fantastiske muligheder for læring, siger Malene Nyenstad.

Hun fremhæver blandt andet skolens maritime nyttehaver på havnen, og de gode fællesarealer og nyanlagte udeområder, som skolen hver dag bruger til bevægelse, leg og læring på kreative måder.

– Vores beliggenhed med hav, skov og marker er en gave som vi dagligt pakker op sammen. Vores vision for skolen er at udforske, begejstre, deltage, skabe, stræbe, erobre – sammen. Og alle delene er der rig mulighed for i Hundested, siger skolelederen og fortsætter: Når skoler lægges sammen, kan det være begyndelsen på enden, eller begyndelsen på noget nyt og bedre. Vi har valgt det sidste, og er pavestolte af det, vi har nået, og ikke mindst, hvor vi er på vej hen, slutter Malene Nyenstad.

Ifølge den borgerlige tænketank CEPOS´ rangliste ligger skolen i den bedste tredjedel på landsplan. På listen gives der blandt andet point for, hvor effektiv skolen er til at rykke på elevernes i forhold til deres sociale og faglige udgangspunkt.

Hundested Skole.
Skoleskak på enghave

Skoleskak og trivsel på Frederiksværk skole

, , ,

[vc_row][vc_column][vc_column_text]”Det handler om at give vores elever en god start på dagen, og give dem nogle tilbud, der ligger ud over normalen.” Sådan siger Ellen Tranberg Schultz, når hun bliver spurgt indtil, hvad det der skak i frikvartererne egentlig handler om, og hvorfor hun står klar klokken 7:30 med te, kakao og morgenkaffe i de kolde vintermåneder. Vi har mødt hende på en af de to afdelinger af Frederiksværk Skole, nemlig afdeling Enghave.  

Ellen er skolelærer og underviser i engelsk, tysk og fransk på Frederiksværk Skole, hvor hun også er tilknyttet som læringsvejleder. Hun startede på skolen allerede i 2003, var væk en periode på orlov, og vendte tilbage til byen og skolen i 2013. Hun har i skoleåret 2015/2016 været med til at starte to nye initiativer op, som også fortsætter ind i 2017.

– Vi prøver nogle nye ting af, fordi en god skole er mere end undervisning og klasselokaler. Skoleskak var en idé, der udviklede sig fra et matematikforløb på mellemtrin, til et samarbejde med Dansk Skoleskak og senere en ny frikvarters-aktivitet. Morgenmødet er et andet initiativ på udskoling, som helt banalt handler om, at det skal være rart at komme i skole – og hvem kan ikke lide at sige ”godmorgen” og lige få en snak eller lidt varmt at drikke, inden man sætter sig til computeren eller åbner bøgerne op, fortæller Ellen.

børn spiller skak
Skak på Enghave startede som en undervisningselement i matematik. Nu er det en fast del af frikvarterene som børnene selv prioriterer.

Shhh… Vi spiller skak!

50-60 elever ved skakbrættet i det pædagogiske læringscenter hver dag, mere end 200 elever til skakturnering i idrætshallen en fredag inden vinterferien, og 16 elever på tur til DM i skoleskak ved Billund omkring påske. Det var nogle af højdepunkterne i 2016, som Ellen med kollegaerne Henrik og Anne Marie var med til at sætte op.

– Skak er et spil, en leg, og samtidig noget, der både træner, skærper evner og faktisk også skaber fælleskaber på tværs af alder og interesser. Vi har haft en fra 2. klasse, der spiller mod en fra 8., og hvor de faktisk spiller på lige vilkår. Og det er også fantastisk at se, hvordan eleverne til dagligt nyder at kunne slappe af, og selv finde spillet frem i frikvarteret, hvis vejret ikke lige er til en tur på legepladsen.

Det startede som en idé, men at interessen blev så stor, kom som lidt af en overraskelse:

– Da vi startede op, vidste vi godt, at skak var et godt værktøj i undervisning, og at børnene der havde taget det til sig, men at vi lige frem skulle have 50-60 elever igennem hver dag, som frivilligt kom for at spille, det havde vi ikke forudset. Men det var noget vi så byggede videre på. Blandt andet med en stor skoleturnering og deltagelse i DM, fordi vi heldigvis kunne låne nogle biler, og gøre en tur ud af det.

– Det var dejligt at se, at børnene havde en fed oplevelse, og giver lyst til at vi bliver ved, og også dejligt at ledelsen bakker op om projektet, så vi nu kan få et endnu bedre samarbejde med forening Dansk Skoleskak, forklarer Ellen, og tilføjer, at der i skak både er en social og faglig dimension, som stadig rummer et stort potentiale.

Morgenmøder for de ældste elever var Ellens (yderst til højre) påfund , som hun stadig arrangerer i vintermånederne.

En god start på dagen

Hvorfor møder du ind klokken 7.30 hver morgen for at lave kaffe, te og kakao til eleverne?

– Jamen det gør jeg, fordi jeg har lyst, og fordi det bare giver en god start på dagen. Og fordi ledelsen også anerkender, at det gør en forskel. Ligesom skoleskak, så startede det som projekt, men blev hurtigt forlænget i de kolde vintermåneder, og fordi ca. 40-50 unge mennesker benytter sig af det, svarer Ellen.

– Det giver en grund til at møde i skole til tiden, og det giver en hyggelig start på dagen, som gør at stemningen er en hel anden. Det hele bliver på en måde lidt mere afslappet, og dagen og undervisningen kan komme i gang på en ordentlig måde klokken 8.

Morgenvelkomsten i udskoling, som tæller 7.-9. klasse, blev lagt på hylden i sommermånederne, men er fra efterårsferien i gang igen:

– Vi fik helt konkret et ønske fra Elevrådet, om at fortsætte, og det har vi så valgt at gøre. Jeg tror, at de unge også kan mærke forskellen, og kan lide kontinuiteten og trygheden ved, at der er et ansigt og den samme rutine og velkomst hver morgen. Det varmer et lærerhjerter, siger Ellen med et smil.

Folkeskole med engagement og mod

Frederiksværk skole er en af tre folkeskoler i Halsnæs Kommune, som alle arbejder med udviklingsprojekter til at øge fagligheden, skabe bedre rammer og generelt udvikle en bedre skole for vores børn og unge. Her på siden vil du løbende kunne læse om flere lokale og tværgående tiltag, der rækker udover normalen, og viser at folk som Ellen, er med til skabe en bedre oplevelser (store som små) i hverdagen:

-Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan mærke at ledelsen er med os – og tør dele vores ambitioner og prøve vores projekter af.  Vi er alle i samme båd, og egentlig ønsker vi alle at skabe en bedre skole, der både danner og uddanner, men hvor vi også skaber rammerne til, at eleverne faktisk motiveres og synes, at det er fedt at gå i skole. Det gør, at jeg elsker mit arbejde.                  [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]