Frederiksværk

juni 1 2022

Livsduelighed på skemaet på Magleblik Skole

Det handler om trivsel, dannelse og forståelse af sig selv, når det kommer til faget ‘livsduelighed’ på Magleblik Skole. Både elever og lærere bliver klogere på hinanden, når man leger med roller og relationer. Desuden tiltrækker det nye lærere, der gerne vil arbejde med netop denne form for læring og pædagogik.

På Magleblik Skole mener man, at alle børn skal rustes bedst muligt til at møde verden på alle niveauer – hvilket altså både betyder fagligt og menneskeligt. Derfor startede man op på forløbet ‘livsduelighed’ for alle klassetrin i 2020.

Faget er på skemaet to timer om ugen, og grundlæggende handler det om at trives godt med, hvem man er og at blive og være den bedste udgave af sig selv.

Sådan lyder det fra lærerne Tine Reinholtsen og Gitte Siglev, der som mange andre lærere på Magleblik Skole har taget livsduelighed til sig og står for faget på forskellige klassetrin. Og selvom livsduelighed som begreb måske hurtigt kan blive højtflyvende og ukonkret, er det netop det konkrete, der giver mening hos elever og lærere.

“I indskolingen handler det hele om at at være meget håndgribelig og visuel, og selvfølgelig ikke teoretisere for meget over at være livsduelig,” siger Tine Reinholtsen og fortsætter: “Så siger vi måske: “Alle dem der kan lide pasta med kødsovs stiller sig op på stolen” og efterfølgende “Nu er det alle dem, der kan lide at blive krammet, hvis man er ked af det”. Så bliver udtryk for følelser og forskelle tydelige for børnene.”

Forskellighed er drivkraften

Filosofien bag ved livsduelighed er både at forstå sig selv og andre, selvom vi alle er forskellige. Derfor er der heller ikke noget rigtig og forkert. Det er derfor en stor drivkraft i faget, at alle skal føle sig trygge i forskelligheden.

“Netop fordi der ikke er noget facit stiller det store krav til underviserne, for vi skal hele tiden være opmærksomme på klassernes dynamikker på en anden måde end i dansk eller matematik. Der er trivselsarbejde, massage og lege til at styrke fællesskabet, men det er forskelligt, hvor trygge børnene føler sig. Det handler rigtig meget om at se på, hvilken klasse man står i,” siger Gitte Siglev.

Hun har klasser på mellemtrinnet, hvor det kommer meget til at handle om at aflæse hinandens udtryk og grænser.

“Vi taler en del om personlige grænser og samtykke. Og at selv om ting er sagt i sjov, er det måske slet ikke sjovt for den, det går ud over. Ved at blive bevidst om egne grænser får man blik for andres også,” siger Gitte Siglev.

Man skal lære, hvordan man selv lærer bedst

Et andet vigtigt og værdifuldt element i livsduelighed for skoleelever er – lidt kringlet – at lære om sig selv, hvordan man lærer bedst. Ifølge de to lærere er folkeskolen som udgangspunkt bygget op om en ramme for læring, men den kan sagtens udfordres, og det fungerer godt, når børnene gør det

“Når børn lærer at tro på sig selv, lærer man bedre. Hvis man finder ud af, hvordan man lærer bedst, så lærer man bedst. Nogle børn finder ud af, at de er meget visuelle, og så er det måske den måde man skal lærer matematik på. Hvis du er meget kropslig, skal du måske lære oftere, hvor din krop er i spil,” siger Gitte Siglev.

I de mindre klasser leger de meget den bevidsthed ind, og ifølge Tine Reinholtsen rammer livsduelighed også her plet.

“Det jeg oplever er, at ungerne finder det fantastisk og rent faktisk elsker det. De opfatter det som leg, og finder trygheden i fællesskabet.”

Faget skal være dit eget

Der er ingen tvivl om, at både lærere og elever er glade for at have livsduelighed på skoleskemaet på Magleblik Skole, men som så mange andre ting i livet, kommer det ikke uden en indsats.

“I starten kræver det en stor indsats fra lærere og ledelse at få livsduelighed op at køre. Der skal skal være opbakning og afsættes tid til kurser og undervisning af lærere,” siger Gitte Siglev og fortsætter: “Og så kræver den en stor indsats af den enkelte at gøre faget til sit eget.”

Og der er god grund til at gøre faget til sit eget, for i højere grad end i andre fag kommer ens egen personlighed i spil.

“Man skal måske være en special type for at undervise i det her. Man skal i hvert fald turde udstille sig selv, for man kan nemt blive udfordret af en børnegruppe, når man selv vil høre dem om følelser og paradokser,” siger Tine Reinholtsen.

Da det er nyt fag i skolen, er det begrænset hvad der findes af materiale til at løfte faget. Derfor har lærerne god brug af hinanden i forberedelsen.

“Vi gør os alle mange erfaringer løbende, og forsøger hele tiden at samle op til en idebank, så vi kan bruge hinandens erfaringer. Og det er super spændende at være med til. Heldigvis ligger det i rigtig god tråd tråd med kommunens børnesyn, og vi mærker at folk jo søger mod skolen på grund af det her specifikt,” slutter Tine Reinholtsen.

Hvad er livsduelighed?

Selve livsdueligheds-begrebet er sat i spil af Louise Tidmand, der skrev en Ph.d med titlen: Livsduelighed på skoleskemaet – hvad, hvorfor og hvordan.

I en artikel i Folkeskolen beskriver hun selv begrebet således:

‘Livsduelighed er et ord, vi kun har på dansk. Det er ikke det samme som livsmestring. Det handler nemlig ikke om, at der er et liv derude, som du skal mestre«. Livsduelighed betyder, at alle ikke skal leve samme liv. Vi er forskellige, og vi har forskellige resurser, så vi skal leve forskellige liv. Men det skal være godt for alle. Vi tager udgangspunkt i psykologisk resiliens. Det er forskningsbaseret viden, der skal ud og bruges i praksis.’

april 6 2021

Skoler for alle i Halsnæs

Kristian Børn og unge, Frederiksværk, Hundested, Livet i Halsnæs, Melby, Ølsted, Tilflytter, Torup

I Halsnæs er der fem folkeskoler, en kommunal specialskole, tre skoler drevet i privat regi og en efterskole. Skolerne ligger spredt geografisk og kan alle noget forskelligt alt efter hvilke værdier, traditioner og visioner, de arbejder ud fra i det daglige.

Nogle skoler gamle, nogle er sammenlagte og derfor kommet i nye klæder og andre er nybyggede eller på vej til at blive det..

Nogle lægger meget vægt på at bruge bevægelse og udeliv i undervisningen, imens en skole stræber efter at få en global profil som Verdensmålsskole. Og så er en af skolerne i Halsnæs den skole i Danmark med mest plads pr. elev.

Der bygges en ny skole til Frederiksværk Skole. Foto: CC contractor

På Frederiksværk Skole er der stort fokus på udeliv

Frederiksværk Skole ligger placeret i Enghavekvarteret i den nordlige del af Frederiksværk, huser ca. 500 elever, og har stort fokus på udeliv i deres undervisningsform.

I 2015 etablerede skolen flere udendørs undervisningsrum, og udeliv er derfor en stor del af undervisningen i elevernes hverdag. Skolen er blevet en af de 18 såkaldte demonstrationsskoler i hele landet, der arbejder med udskolepraksis, som landets øvrige skoler kan søge inspiration og sparring fra.

Udover udendørs undervisning, er fællesskab, traditioner og udvikling også vigtige begreber, som skolens medarbejdere bruger i det daglige. Blandt andet mødes alle klasser til kvartalsvise samlinger, hvor eleverne ser hinanden optræde, og skolen tilbyder også musical, skakdag, temauge etc., der hvert år sikrer fællesskabets grundlag.

Frederiksværk Skole arbejder ud fra fem følgende værdier:

Anerkendelse, Trivsel, Tydelighed, Mangfoldighed, Faglighed

Hundested Skole har skolehaver og havvand på skemaet

Hundested Skole ligger i naturskønne omgivelser i Hundested. Da der er vand næsten hele vejen rundt, er naturen med hav, fjord og klitter en stor del af både læreres og elevers hverdag.

I 2015 blev de to forhenværende skoler i Hundested lagt sammen, og i processen har den nye Hundested Skole fået et ansigtsløft. Der blev blandt andet skabt nye, lyse fællesrum og kreative arbejdspladser til både elever og lærere.

Hundested Skole trivsel På Hundested Skole er der stor tradition for at indbringe bevægelse ind i undervisningen, og der er gode betingelser for bevægelse, leg og læring i hverdagen både indendørs og udenfor. Der er skolehaver på matriklen og i Hundested Havn dyrker og høster eleverne muslinger.

Blandt andet har lærere og elever god plads på de store fællesarealer og de nyligt anlagte udeområder, samt sportsaktiviteter i Hundestedhallen, der lige ved siden af skolen.

Skolens værdier er formuleret i seks pejlemærker:

Udforske, Begejstre, Deltage, Skabe, Stræbe Erobre – sammen!

Magleblikskolen har fået nye farver og spændende indretning. Foto: loa-fonden

Magleblik Skole skaber læring og udvikling for alle

Magleblik Skole ligger i Frederiksværk lige ved siden af Frederiksværkhallen, og har god plads for eleverne at boltre sig på til leg og læring.

Rygtet vil vide, at Magleblik Skole har flest kvadratmeter pr. elev af alle skoler i Danmark, og de er godt udnyttet. Blandt andet i form af unikke faglokaler, huler, klatrevægge og udendørs arealer med plads til leg, løbebaner osv. Skolens kvadratmeter bruges hver dag flittigt og kreativt af både elever og ansatte.

Magleblik Skole beskriver, at de arbejder ud fra en mission om, at alle skal lykkes på deres egen måde. Først og fremmest eleverne, men også trivsel blandt lærere, øvrige ansatte, forældre og andre samarbejdspartnere har stor betydning. Det er vigtigt, at alle der har berøring med skolen, får en oplevelse af at blive mødt, set og at kunne mestre.

Magleblik Skole arbejder ud fra tre værdier:

Læring og udvikling for alle, forpligtende fællesskaber og tydelighed

Ølsted Skole arbejder som Verdensmålsskole

På Ølsted Skole har de en vision om at blive en Verdensmålsskole. På baggrund af FN’s 17 verdensmål har skolen øget sit fokus på deres globale, faglige profil.

Ved at give eleverne indsigt i samtlige verdensmål, vil skolen omdanne faglig viden til praktisk handling. Det vil ruste eleverne til at få et medborgerligt udsyn, både lokalt, nationalt og globalt.

Ølsted Skole har i den forbindelse allerede iværksat konkrete tiltag. Blandt andet tilbydes valgfaget ”Verdensmål og verdensborgerskab”, hvor skolen arbejder på at uddanne egne elever til verdensmålsambassadører. Derudover fokuserer hele udskolingen innovativt og aktivt på skrald i lokalmiljøet.

Udover at give deres elever et globalt perspektiv med i deres faglige rygsæk, fokuserer Ølsted Skole også på fællesskab og traditioner eleverne imellem. Blandt andet har skolen tradition for at lave en fælles skovtur for indskolingen, holde brætspilsdag for mellemtrinnet og tage udskolingen med på studietur.

Melby Skole er blevet selvstændig igen

Melby Skole ligger i den lille landsby Melby mellem Liseleje, Frederiksværk og Hundested. Her har 450 elever sin daglige gang, og de er omkring 21 elever pr. klasse.

Skolen blev i 2011 lagt sammen med den forhenværende skole, Enghaveskolen, under det fælles navn Frederiksværk Skole. I 2017 blev det dog besluttet at genrejse den gamle Melby Skole, der atter blev selvstændig med egne værdier og med en ledelse tæt på hverdagen.

Under sammenlægningen blev Christian Wibeck-Nilsson ansat som afdelingsleder, og i dag er han skolens øverste leder.

Læs mere om Melby Skole her.

Halsnæs Lilleskole arbejder med kreative læringsfællesskaber

Halsnæs Lilleskole har lokaler på en gammel gård med placering i landsbyen Torup, og er i bogstaveligste forstand en lille privatskole med ca. 200 elever.

At skolen er en lilleskole, betyder, at det er en friskole. Her arbejder skolen under bestemmelserne i Friskoleloven, der fastsætter, at en elev efter endt skolegang skal have mindst samme kundskaber, som hvis eleven havde gået i en almindelig folkeskole. Forskellen ligger i graden af frihed og selvbestemmelse i, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt og organiseret.

Med barnets dannelse og udvikling i centrum arbejder skolen på at skabe et fremsynet og moderne skoleforløb. På Halsnæs Lilleskole tages der afsæt i pædagogiske mål, og det er helt centralt for skolen at holde fast i nærvær og dialog i mødet mellem børn, voksne og fagområder.

På Halsnæs Lilleskole arbejdes der med læringsfællesskaber, hvor børnene får mulighed for at bevare og udvikle deres kreative sider, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Derfor er undervisningen ofte organiseret i form af projekter, så børnene kan udfolde sig og bruge deres styrker.

Vinderød Privatskole har fokus på tryghed og nærvær

Vinderød Privatskole er kendetegnet ved at være en hyggelig, mindre skole, hvor eleverne fra de forskellige klassetrin kender hinanden godt på kryds og tværs.

Med afsæt i fælles aktiviteter på tværs af årgangene, stræber skolen efter at skabe et fællesskab blandt eleverne. Det er et vigtigt pejlemærke for skolen, at eleverne lærer at behandle hinanden på en respektfuld og ordentlig måde uanset alder og køn.

Skolens ældste bygninger stammer fra tiden som landsbyskole og er mere end 200 år gamle. Sidenhen har stedet undergået mange udbygninger og moderniseringer, men atmosfæren er dog den samme. På skolen er der stadig et stort fokus på at have det trygt og rart. På Vinderød Privatskole arbejder de ud fra devisen om, at eleverne netop trives bedst fagligt og socialt i et nært og trygt miljø. Derfor er der også max 24 elever i hver klasse.

Værdigrundlag på Vinderød Privatskole:

Respekt, Nærvær, Tryghed, Ansvarlighed, Forskellighed

Privatskolen ‘Skolen ved Havet’ fokuserer på børnefællesskaber og høj faglighed

I Lynæs ligger Skolen ved Havet, der er en privatskole med klasser fra 0.-9. En dela f klasserne har overlap, hvilket vil sige at det fx er 1. og 2., der har undervisning sammen.

Skolen ved Havet vil skabe et læringsmiljø, hvor alle skolens elever når længst muligt, – både fagligt og personligt.

At nå langt er ifølge deres værdier en individuel ting. De arbejder for at alle åå Skolen ved Havet skal oplever succes.

Skolen er netop blevet udbygget og der er nu plads til flere elever.

På specialskolen Lillebjerg styrkes elever med manglende trivsel

Lillebjerg Skole blev for nyligt indviet til skolestart, og er et specialtilbud for børn og unge i Halsnæs Kommune, der af forskellige grunde ikke kan trives i en almindelig klasse i folkeskolen.

Som udgangspunkt henvender skolen sig til normalt begavede børn, der enten er i dårlig trivsel og social udvikling i skolemæssig sammenhæng eller i hjemmet.

Lillebjerg Skole tilbyder disse børn og deres familier et forløb, hvor det er målet at hæve elevens selvværd og sociale og faglige kompetencer. Det er en del af målet, at eleven efterfølgende skal kunne vende tilbage til livet på en almindelig folkeskole, eller at andet relevant tilbud skal muliggøres.

Lillebjerg Skole er normeret til at have 50 elever i alderen 6 til 17 år. Desuden er der plads til 15 elever med behandlingsbehov.

marts 27 2019

Skovens mountainbike-spor er lige om hjørnet

Kristian Frederiksværk, Skoleliv, Tilflytter

Det var egentlig et ønske om at komme tæt på bedsteforældrene, der trak familien Lykkebo til Frederiksværk. Efterfølgende har området med kort til fjord, sø og skov givet dem det aktive familieliv og netværk, de søgte. Kvarteret emmer desuden af danmarkshistorie og gode muligheder for at springe ud på mountainbike.

På Valseværksstræde i centrum af Frederiksværk bor familien Lykkebo. Villaen ligger nærmest præcis mellem Roskilde Fjord og Arresø, og med fem minutters gang til skoven. Den centrale placering i det flotte, gamle arbejderkvarter, og lette adgang til natur, spiller en stor rolle for familien.

Det fortæller Jesper og Ida Lykkebo, der i 2015 flyttede til Frederiksværk med deres tre drenge efter halvandet år i Norge.

“Der er kort til det meste herfra. Ikke mindst naturen, som vi bruger meget tid i, når vi kører mountainbike i skoven. Desuden var det – efter tiden i Bergen – vigtigt for os at komme tæt på børnenes bedsteforældre, og huset her ligger meget tæt på deres,” fortæller han og fortsætter: “Faktisk er der en sti direkte fra vores have til deres hus.”

Huset, der er fra 1920´erne, ligger ikke blot nær den fri natur. Det er også kun stenkast fra biograf, bibliotek, gågade, sportsklubber og byens store kultur- og koncerthus, Gjethuset.

*Det var bedsteforældre og let adgang til fri natur, der trak Ida og Jesper Lykkebo til Frederiksværk.*

“Alt er lige i nærheden. Der måtte gerne komme flere børnefamilier lige her på vejen, men kvarteret er godt og stille og roligt, det meste er lige om hjørnet, og byen har længe åbent,” siger Jesper Lykkebo.

Begge forældre er uddannede industrielle designere. Han designer tilbehør til firehjulstrækkere i Frederikssund, mens hun lige nu arbejder som lærer i landsbyen Torup.

Mange tilflyttere på få år
I de knap fire år, der er gået, siden familien flyttede til, er der kun kommet flere tilflyttere til Frederiksværk og kommunen generelt. I følge Danmarks Statistik flyttede der 1804 personer til Halsnæs Kommune fra andre kommuner i 2018. Og det undrer ikke Ida Lykkebo.

“Jeg var spændt på at flytte hertil og nok også lidt fordomsfuld, men jeg må indrømme, at det er rigtigt rart at bo her. Der er meget, der fungerer rigtigt godt – for eksempel er der et super bibliotek. Folk er generelt meget afslappede og går ikke rundt og måler hinanden. Jeg føler, vi har ro til at putte de værdier i vores børn, som vi gerne vil,” siger hun.

Den positive udvikling med mange tilflyttere er familien glad for at være en del af: “Det er tydeligt, at flere vælger Halsnæs til i de her år, og det er jo dejligt. Vi har været aktive på at opbygge et netværk og har hurtigt fået en omgangskreds af både tilflyttere og dem, der er født og opvokset i byen,” fortæller Jesper.

Et af de steder, hvor familien har mødt nye mennesker, er i tennisklubben, der ligger på den anden side af vejen. Hurtigt kom han og to af drengene i gang med ketcherne, og Jesper gik desuden ind i bestyrelsesarbejdet i klubben.

Nyt netværk via børnene
Inden rykket til Halsnæs Kommune havde de besluttet, at børnene Sophus, Eske og Sigmund skulle gå på Halsnæs Lilleskole, der er den samme skole, som Ida arbejder på. En beslutning, de er glade for. Udover at skolen passer til deres værdier, har familien også her fået et solidt netværk.

“Vi har oplevet, at forældre og lærere på skolen er meget åbne for at få nye bekendtskaber og for eksempel arrangerer fællesspisninger og fester. Sådan noget betyder meget, når man er tilflytter.”

*Der er både plads til kaniner og høns i familien Lykkebos baghave.*

Selvom skolen ligger uden for Frederiksværk, er transporttiden i følge Jesper ikke noget problem efter at have boet i Norge, hvor der var langt til det meste. Faktisk er der en fordel ved at skulle ud af Frederiksværk – nemlig muligheden for at købe lokale, økologiske råvarer direkte fra producenterne. Noget, familien tit benytter sig af: “Vi kører forbi Grønnessegård eller Sølager Grøntsalg og handler. Der ligger meget af den slags heromkring, og det er rart at kunne handle lokale økologiske fødevarer,” slutter Jesper Lykkebo .

Historisk kobbervalseværk har lagt navn til gader og stræder

Hvis man kender en smule til Frederiksværks historie, er det oplagt at tro, at familien Lykkebos vej – Valseværksstræde – er knyttet til Stålvalseværket, der på mange måder bærer arven videre for Frederiksværk som Danmarks første industriby.

Men nej.

Valseværksstræde har sit navn fra en svunden tid med et verdensomspændende kobbervalseværk, der drev sin valse ved hjælp af kanalerne i området fra 1802 til 1907. Kobbervalseværket spiller en væsentlig rolle i Danmarkshistorien. Dels som hovedleverandør af kobberplader til Den Danske Flåde, dels som leverandør til den Kongelige Danske Mønt.

Der blev i forbindelse med produktionen bygget boliger til både ejer og arbejderne samt en række tilknyttede små industrier i området.

I dag er det stort set kun gadenavnene, der vidner om, at her har ligget et værk, der havde hele verden som kunde. De nuværende huse i området er dog bygget op i samme skala som dengang og repræsenterer indirekte miljøet fra starten af 1800-tallet.

Skjoldborgparken er familiens nabo. Bygning og parkanlægget er opført af den engelske kobbervalsemester Thomas English i begyndelsen af 1800-tallet. Her boede han med sin familie, og parken foran huset bærer stadig præg af, at den er anlagt af englændere. I dag er det et frivilligcenter, og parkanlægget bruges blandt andet til 1. maj arrangementer og karneval. (fotos: Westfall Kommunikation)

januar 12 2017

Nordsjællands bedste beliggenhed

Kristian Drømmebolig, Frederiksværk, Livet i Halsnæs

Midt mellem Arresø, Roskilde Fjord og Kattegat ligger Halsnæs. I den sydelige del ligger det naturrige bysamfund, Kregme, hvor beliggenhed og pris gør det attraktivt at bo og bygge nyt for børnefamilien.

Når boligdrømmen skal forfølges, er der typisk rigtig mange hensyn at tage med i betragtningen. Hvor langt er der til arbejdspladsen? Hvad er det for et sted, vi gerne vil bo? Hvad har vi råd til? Hvor mange kvadratmeter kunne vi tænke os? Hvad er vigtigst for os i dagligdagen?

Vi ved godt, at beliggenhed er både relativt og subjektivt, men Halsnæs kunne være svaret for familien, der leder efter størst muligt rådighedsbeløb i dagligdagen efter huskøbet, og som også er på udkig efter unikke naturoplevelser i Nordsjælland. Halsnæs er i det mindste en overvejelse værd, hvis man er på udkig efter ny bolig i Nordsjælland eller Københavns omegn.

Hvor ligger Halsnæs?

Halsnæs ligger i den nordvestlige del af Nordsjælland, med Hundested og Frederiksværk som de to største byer. Næsset har givet navn til kommunen, som med vand på tre sider, giver rig mulighed for at nyde kysten, strandene fx Liseleje strand, havnene og Danmarks største sø, Arresø.[/vc_column_text][vc_toggle title=”Afstande og tid” color=”green” el_id=”1459769919734-c6cebac1-dd4c”]Afstande og rejsetid med bil fra Kregme til:

Hillerød – 14 KM, 15 minutter

Frederikssund – 12 KM, 11 minutter

Bagsværd – 38 KM, 30 minutter

Rådhuspladsen, KBH 51,2 KM, 40 minutter

(kilde) krak.dk/ruteplan[/vc_toggle][/vc_column][vc_column][/vc_column][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_gmaps link=”#E-8_JTNDaWZyYW1lJTIwc3JjJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cuZ29vZ2xlLmNvbSUyRm1hcHMlMkZlbWJlZCUzRnBiJTNEJTIxMW0xOCUyMTFtMTIlMjExbTMlMjExZDE0Mjk2Mi43Mzk1OTM3NTI3NSUyMTJkMTEuOTc0MDA5NzM3NDczNzQxJTIxM2Q1NS45NTI5NjI5Njk3NDczNCUyMTJtMyUyMTFmMCUyMTJmMCUyMTNmMCUyMTNtMiUyMTFpMTAyNCUyMTJpNzY4JTIxNGYxMy4xJTIxM20zJTIxMW0yJTIxMXMweDQ2NTIxMjdhZDc5MjQ1YjklMjUzQTB4Y2Y2ZTQ1NTE5MjJkMjcxJTIxMnpTR0ZzYzI3RHBuTSUyMTVlMCUyMTNtMiUyMTFzZGElMjEyc2RrJTIxNHYxNDU5NzY3MDMzNTgzJTIyJTIwd2lkdGglM0QlMjI2MDAlMjIlMjBoZWlnaHQlM0QlMjI0NTAlMjIlMjBmcmFtZWJvcmRlciUzRCUyMjAlMjIlMjBzdHlsZSUzRCUyMmJvcmRlciUzQTAlMjIlMjBhbGxvd2Z1bGxzY3JlZW4lM0UlM0MlMkZpZnJhbWUlM0U=” size=””][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Byggegrunde til 525.000 kroner

Syd for Frederiksværk er det stadig muligt at reservere byggemodnede helårsgrunde til 525.000 kroner, i det moderne villakvarter med nyt børnehus, indkøbsmuligheder, lokalebanestation og masser af fællesarealer og nem adgang til naturen. En perle, hvis man drømmer om at bygge nyt i Nordsjælland – uden at det koster en formue.

Kregmes nye villakvarter med byggegrunde består i dag af Kirkevænget, Tårnvænget og det planlagte Skibsvænget.

Mød familien der byggede første hus på Kirkevænget

Læs om familien der byggede drømmeboligen i Kregme

Beliggenhed: Lidt afstand til København er et plus

At Halsnæs ligger små 50 kilometer fra København kan faktisk være et plus. Afstanden gør at lokalmiljøet lever og at der iværksættes masser af initiativer, kulturbegivenheder og oplevelser, da man ikke hurtigt er på et S-tog ind mod centrum af København. Så ønsker man bo i et levende og nærværende miljø, med jobmuligheder i de store byer i Nordsjælland, er Halsnæs en oplagt mulighed.

Læs hvorfor Thomas og Anne Kirstine valgte Frederiksværk fremfor områder tættere på København

Naturen, menneskerne og kulturen i Halsnæs er noget helt særligt. Her på Vi Elsker Halsnæs kan du få et indblik i, hvad det særlige er, og hvorfor os der bor her, synes her helt fantastisk. Måske kommer du på besøg en dag, og ser det med dine egne øjne. Indtil da ønsker vi dig “god opdagelsesjagt” i artiklerne om det rå og autentiske Halsnæs, og de mennesker der elsker at bo her!Råd til mere fritid og flere kvadratmeter

Placeringen af Halsnæs giver en klar førsteplads når det gælder boligøkonomien. Læs om sammenligningerne med resten af Region Hovedstaden, og hvor meget hus du egentlig får for pengene, og hvor meget en gennemsnitsfamilie har til rådighed om måneden, når regningerne er betalt. Flere analyser fra banker og brancheforeninger peger på Halsnæs som bedst på økonomien for en gennemsnitsfamilie.

januar 5 2017

Gjethuset er Nordsjællands største kulturhus

Kristian Frederiksværk, Kultur, Kultur, Livet i Halsnæs, Musik

Stort, større, GJETHUSET! Sådan kan man med god grund beskrive den historiske bygning, der stolt toner frem midt i Frederiksværk. Med koncerter og events året rundt, samt et særligt sted for kunst, frivillighed og kultur, så er Gjethuset hele Nordsjællands oplevelsescenter.

Vi har mødt to af de drivende kræfter, der hver dag planlægger, udvikler og skaber oplevelser fra deres kontor i Gjethuset. Manisha Petersen, der til dagligt står for PR, salg og marketing, og Morten Vilhelm, der er kunstnerisk og administrativ leder.

– Hver evig eneste dag bliver jeg mindet om, hvor fantastisk et sted det er, når jeg om morgenen kommer til den store, nærmest majestætiske, bygning. Indvendig er de rå vægge med til at fortælle historien om en storhedstid, hvor man støbte kanoner, og hvor industrien grundlagde byen, fortæller Manisha og fortsætter:

– Jeg er opvokset heroppe, og flyttede til København i forbindelse med at jeg skulle læse videre. Nu arbejder jeg så med det jeg elsker, nemlig kultur, musik og events. Det er fedt at være med til at skabe oplevelser i så historiske rammer, og i et område jeg holder meget af. Samtidig fornemmer man også, at der overalt er en stolthed omkring Gjethuset, og at det er vores allesammens kulturelle center. En slags musisk og kreativt forsamlingshus i stor skala.

Gjethuset blev opført i to etaper fra år 1761-1763 og 1766-1767, og ordet “gjet” kommer eftersigende af det tyske ord for “at støbe”. Støberiet var kernen i datidens danske militærindustri og kongerigets forsvar, og utallige kanoner blev sendt ud i verden herfra. I årene frem skiftede produktionen til andre industrielle formål, før det i 1990, efter en kraftig restaurering, kunne åbnes som Frederiksværks og siden hele Halsnæs’ kulturhus.

Manisha og Morten i den store eventsal. Til dagligt arbejder de med at udvikle Gjethuset som kulturhus. (Foto: Vi elsker Halsnæs)

Arrangementer året rundt – for alle

Et hurtigt kig ned over årets aktivitetskalender giver et godt indblik i den alsidighed, som Gjethuset rummer:

– Koncerter, foredrag, teater, messer, festivaller, stand-up, konferencer, kunstudstillinger. Ja, listen er sikkert længere end det. Vi gør en dyd ud af at fylde programmet med forskellige indslag – i et kulturhus af denne størrelse skal der være plads til mangfoldighed. Hvad enten det er en udendørs sommerkoncert med Kim Larsen, for mere end 4000 mennesker, eller børneteater en søndag eftermiddag, forklarer Morten.

– Jeg tror ikke, at vi ville kunne blive ved at med trække folk i Gjethuset, hvis ikke vi fornyede os. Derfor kigger vi også efter nye events og koncepter. Da jeg startede i Gjethuset, blev jeg ansvarlig for “Gjetloose”, som var en gruppe gymnasieelever, der stod bag en række koncerter for unge og upcoming bands. Denne gruppe fornyer vi nu, hvor de skal stå for den nye festival Nye Skud i maj 2017, der er en større festival med upcoming, danske bands og lokale musiknavne, forklarer Manisha og fortsætter:

– Det skal ikke være D:A:D-koncerter eller stand-up det hele, selvom det også er en del af, hvem vi er.

Når man kigger nærmere, og hurtigt får et overblik over, hvor meget der egentlig sker i løbet af et år, så bliver det også tydeligt, hvor meget man egentlig kan opleve i Gjethuset. Desuden har de cirka. 2000 m2 næsten altid en aktuel kunstudstilling i syd fløjen, og nogle gange er der faktisk flere arrangementer på samme dag.

I Gjethuset er ca. 80 frivillige med til at bakke op med vagter og en hjælpende hånd ved events og koncerter. (Foto: Photographic Nordic)

Vi elsker vores frivillige

– Når vi siger, at vi er Nordsjællands største kulturhus, så handler det både om kvadratmeter og udvalg af events. Men også om den enorme opbakning, som vi har lokalt. Vi tæller ca. 80 frivillige, der stiller op med alt fra opsætning til afvikling – og også som personale i dagligdagen i caféen. Vi er én stor familie, og Gjethuset ville være noget helt andet uden dem, forklarer Morten.

– Vi kan også mærke opbakningen på vores Facebook-side, der lige nu tæller over 11.500 følgere, selvom Frederiksværk i sig selv kun tæller lidt over 12.000 indbyggere. Gjethuset er for hele området i Halsnæs, og vi har også tit gæster fra byer som Roskilde, Hillerød og Frederikssund. Det er på mange måde et samlingssted, som betyder meget for mange. Og på trods af vores størrelse er det nemt at komme i kontakt og dialog med os om et event eller andet, som man vil bruge Gjethuset til, forklarer Manisha.

Gjethuset er en selvejende institution, der er drevet som fond, og har til formål at drive et aktivt kulturhus i den historiske bygninger. Vil du vide mere, kan du med fordel klikke ind på Gjethusets egen hjemmeside eller besøge dem på Facebook. Der er altid noget nyt på programmet, og med garanti noget for enhver smag. Og her på Vi elsker Halsnæs kan vi slet ikke få armene ned, over hvor heldige vi er, at have Gjethuset som kulturelt fyrtårn i Nordsjælland.

Se aktuelle arrangementer og begivenheder på Gjethuset.dk eller deres Facebook.

januar 1 2017

Skoleskak og trivsel på Frederiksværk skole

Kristian Børn og unge, Frederiksværk, Livet i Halsnæs, Skoleliv

[vc_row][vc_column][vc_column_text]”Det handler om at give vores elever en god start på dagen, og give dem nogle tilbud, der ligger ud over normalen.” Sådan siger Ellen Tranberg Schultz, når hun bliver spurgt indtil, hvad det der skak i frikvartererne egentlig handler om, og hvorfor hun står klar klokken 7:30 med te, kakao og morgenkaffe i de kolde vintermåneder. Vi har mødt hende på en af de to afdelinger af Frederiksværk Skole, nemlig afdeling Enghave.

Ellen er skolelærer og underviser i engelsk, tysk og fransk på Frederiksværk Skole, hvor hun også er tilknyttet som læringsvejleder. Hun startede på skolen allerede i 2003, var væk en periode på orlov, og vendte tilbage til byen og skolen i 2013. Hun har i skoleåret 2015/2016 været med til at starte to nye initiativer op, som også fortsætter ind i 2017.

– Vi prøver nogle nye ting af, fordi en god skole er mere end undervisning og klasselokaler. Skoleskak var en idé, der udviklede sig fra et matematikforløb på mellemtrin, til et samarbejde med Dansk Skoleskak og senere en ny frikvarters-aktivitet. Morgenmødet er et andet initiativ på udskoling, som helt banalt handler om, at det skal være rart at komme i skole – og hvem kan ikke lide at sige ”godmorgen” og lige få en snak eller lidt varmt at drikke, inden man sætter sig til computeren eller åbner bøgerne op, fortæller Ellen.

Skak på Enghave startede som en undervisningselement i matematik. Nu er det en fast del af frikvarterene som børnene selv prioriterer.

Shhh… Vi spiller skak!

50-60 elever ved skakbrættet i det pædagogiske læringscenter hver dag, mere end 200 elever til skakturnering i idrætshallen en fredag inden vinterferien, og 16 elever på tur til DM i skoleskak ved Billund omkring påske. Det var nogle af højdepunkterne i 2016, som Ellen med kollegaerne Henrik og Anne Marie var med til at sætte op.

– Skak er et spil, en leg, og samtidig noget, der både træner, skærper evner og faktisk også skaber fælleskaber på tværs af alder og interesser. Vi har haft en fra 2. klasse, der spiller mod en fra 8., og hvor de faktisk spiller på lige vilkår. Og det er også fantastisk at se, hvordan eleverne til dagligt nyder at kunne slappe af, og selv finde spillet frem i frikvarteret, hvis vejret ikke lige er til en tur på legepladsen.

Det startede som en idé, men at interessen blev så stor, kom som lidt af en overraskelse:

– Da vi startede op, vidste vi godt, at skak var et godt værktøj i undervisning, og at børnene der havde taget det til sig, men at vi lige frem skulle have 50-60 elever igennem hver dag, som frivilligt kom for at spille, det havde vi ikke forudset. Men det var noget vi så byggede videre på. Blandt andet med en stor skoleturnering og deltagelse i DM, fordi vi heldigvis kunne låne nogle biler, og gøre en tur ud af det.

– Det var dejligt at se, at børnene havde en fed oplevelse, og giver lyst til at vi bliver ved, og også dejligt at ledelsen bakker op om projektet, så vi nu kan få et endnu bedre samarbejde med forening Dansk Skoleskak, forklarer Ellen, og tilføjer, at der i skak både er en social og faglig dimension, som stadig rummer et stort potentiale.

Morgenmøder for de ældste elever var Ellens (yderst til højre) påfund , som hun stadig arrangerer i vintermånederne.

En god start på dagen

Hvorfor møder du ind klokken 7.30 hver morgen for at lave kaffe, te og kakao til eleverne?

– Jamen det gør jeg, fordi jeg har lyst, og fordi det bare giver en god start på dagen. Og fordi ledelsen også anerkender, at det gør en forskel. Ligesom skoleskak, så startede det som projekt, men blev hurtigt forlænget i de kolde vintermåneder, og fordi ca. 40-50 unge mennesker benytter sig af det, svarer Ellen.

– Det giver en grund til at møde i skole til tiden, og det giver en hyggelig start på dagen, som gør at stemningen er en hel anden. Det hele bliver på en måde lidt mere afslappet, og dagen og undervisningen kan komme i gang på en ordentlig måde klokken 8.

Morgenvelkomsten i udskoling, som tæller 7.-9. klasse, blev lagt på hylden i sommermånederne, men er fra efterårsferien i gang igen:

– Vi fik helt konkret et ønske fra Elevrådet, om at fortsætte, og det har vi så valgt at gøre. Jeg tror, at de unge også kan mærke forskellen, og kan lide kontinuiteten og trygheden ved, at der er et ansigt og den samme rutine og velkomst hver morgen. Det varmer et lærerhjerter, siger Ellen med et smil.

Folkeskole med engagement og mod

Frederiksværk skole er en af tre folkeskoler i Halsnæs Kommune, som alle arbejder med udviklingsprojekter til at øge fagligheden, skabe bedre rammer og generelt udvikle en bedre skole for vores børn og unge. Her på siden vil du løbende kunne læse om flere lokale og tværgående tiltag, der rækker udover normalen, og viser at folk som Ellen, er med til skabe en bedre oplevelser (store som små) i hverdagen:

-Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan mærke at ledelsen er med os – og tør dele vores ambitioner og prøve vores projekter af. Vi er alle i samme båd, og egentlig ønsker vi alle at skabe en bedre skole, der både danner og uddanner, men hvor vi også skaber rammerne til, at eleverne faktisk motiveres og synes, at det er fedt at gå i skole. Det gør, at jeg elsker mit arbejde. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

april 24 2016

Alex Nyborg Madsen: Det skæve har sjæl

Kristian Byliv, Frederiksværk, Kultur, Livet i Halsnæs

Alex Nyborg Madsen har fundet hjem i Frederiksværk – i mere end én forstand. Egentlig var han på jagt efter et fotostudie i nærområdet, men inden han vidste af det, var han også i færd med at etablere en genbrugsbutik, et intimt spillested og lokaler til foredrag og workshops.

Og nej, det er ikke blot fordi, det er hans eget, men fordi bygningen i sig selv er bemærkelsesværdig.

– Dengang byggede man med stil!, udbryder han og viser rundt i den over 100 år gamle murstensbygning – Elværket – i skovkanten i Frederiksværk.

De fine sort- og gulternede flisegulve er med møje og besvær skrabet fri, lyset falder ind fra alle sider igennem de store, buede vinduer, og her er højt til loftet på flere måder.

Alex Nyborg Madsen foran Elværket 3300 som nu huser koncerter, genbrug, fotostudie og meget mere. (Foto: Allan Hansen)

Tilbage til start

– Det er lidt en ring, der slutter, for det her var faktisk min morfars første arbejdsplads, da han flyttede hertil fra Fyn i sidste århundrede, fortæller Alex Nyborg Madsen.

I begyndelsen af 1900-tallet blev det kommunale forsyningsværk opført med gas, vand og el til borgerne, og i dag er kun det tidligere elværk bevaret.

Halsnæs Kommune ejer bygningen og de fleste af udendørsarealerne, og huset var tilfældigvis til leje, da han var på udkig efter et fotostudie. Både han og fru Lone Rubæk Madsen har en forkærlighed for gamle huse og hun også for gamle ting og upcycling, så i den tidligere bestyrerbolig er Madam Madsens Genbrug rykket ind.

– Det er virkelig fedt, at de gamle bygninger med alle deres historier kan blive ved med at blive brugt. Det skæve har bare mere sjæl end det lige, og her er både råt og autentisk – og alligevel meget smukt. Og så er her så meget plads, at det vil være tarveligt, hvis vi ikke deler det med andre, siger Alex Nyborg Madsen.

Alex elsker det udtryk og den sjæl der følger med i en rå og historisk bygning. (Foto: Allan Hansen)

Badebro og solnedgang

Selv er han født i forældrenes daværende hus på Skovbakken, og Frederiksværk var hans hjem de første 23 år af hans liv. Siden fulgte en årrække i København, hvor musiker- og radiokarrieren blev skudt i gang, og derefter en håndfuld år i Brøndby Strand og så et par i Særløse ved Lejre. Det var lige lovligt langt ude på landet, og i 2008 rykkede parret derfor teltpælene tilbage til Frederiksværks centrum.

– Vi havde både venner og familie heroppe, hvor man også fik noget for pengene, var bl.a. argumenterne for at søge tilbage til fødebyen.

– Og så er det fedt, at man kan bo 150 meter fra skoven, 300 meter fra Nørregade og spisesteder, imens ungerne kan lege på en stille, blind vej, tilføjer han.

Og så er der heller ikke langt til stranden langs Roskilde Fjord, som er Alex Nyborg Madsens yndlings natursted.

– Som barn var der udover badebro også små omklædningshuse på stranden, og her badede vi og kørte på knallerter. Dét sted elsker jeg – også selvom jeg som knægt nok aldrig har tænkt, at det var smukt… Men som fotograf bruger jeg jo lyset, og selvom jeg måske ikke er et udpræget naturmenneske, så ved jeg præcis, hvor og hvornår jeg kan fotografere en god solnedgang, og her er fjorden ved Frederiksværk rigtig god.

I dag har han ikke travlt med at komme herfra.

– Jeg fornemmer, at der er noget i gærde, og at der er nye tiltag på vej – også takket være interessante tilflyttere. Det er godt, for det er vigtigt at blive ved med at udvikle byen og området, og det er der heldigvis gode tegn på i øjeblikket, slutter han.

Kendt fra både radio og på scenen, fortryller Alex Nyborg Madsen stadig sit publikum med sin fantastiske stemme. (Foto: Michael Kirkegaard)

Besøg Elværket 3300 på Facebook.

marts 23 2016

Fra lejlighed til drømmebolig i Kregme

Kristian Drømmebolig, Frederiksværk, Livet i Halsnæs, Tilflytter

[vc_row][vc_column][vc_column_text el_class=”color-green”]Magnus og Christina flyttede i 2014 ind i deres drømmebolig på Kirkevænget i Kregme. Christina fra lejlighed på Amager og Magnus fra lokalområdet. Fra Amager til Kregme er der ca. 50 km – ikke langt når boligdrøm og virkelighed bliver forenet med større økonomisk rådighed og mere frihed.

256 kvadratmeter splinterny villa for 2,2 millioner plus grund

– Da vi begyndte at lede efter bolig, var det både på Amager og Frederiksværk, da vi ikke var helt enige om, hvor vi skulle bo. Magnus har altid haft en drøm om at bygge sit eget hus, så vi kiggede på grunde og håndværkertilbud begge steder. I det kvarter, som vi ville bo i på Amager var der 2 muligheder, men begge kostede ca. 2,2 mio. alene for grunden. Vi vidste, at vi skulle regne med, at det hus vi ville bygge nok kom til at koste omkring 2,5 mio. Så for os blev det for meget med et færdigt projekt på 4,7 mio., da vi også gerne ville kunne andet end blot at have et fedt hus, forklarer Christina.

Parret endte med at slå til i Kregme, da de her fik grund for 525.000, og selv kunne tegne og bygge lige præcis det hus, som de ønskede sig.

– Det er en vild følelse, at kaste sig ud i sådan et projekt. Det er hårdt arbejde, når det hele foregår i fritiden, men selvfølgelig samtidig en kæmpe lettelse og glæde, når det hele ender med at gå op i en højere enhed. Jeg har været med til at bygge mange huse, men det er alligevel specielt, når det er ens eget. Jeg synes, at vi er sluppet godt afsted med det, og fået det lige præcis, som vi ville have det, fortæller Magnus, der til dagligt driver selvstændig tømrervirksomhed i Halsnæs.

Vi ønskede os en familie og en tilværelse, hvor vi havde tid til at være sammen – det har vi fået!

Drømmeboligen blev til virkelighed med murstensvillaen, som består af stor entre, køkken-alrum med loft til kip og udgang til terrasse, stor stue med loft til kip, kontor, bryggers, 2 badeværelser, 5 værelser hvor 3 af dem er med ekstra loftshøjde, soveværelse, og integreret garage i facaden mod vejen.

Magnus, Christina og Lucas i deres nye hjem i Kregme syd for Frederiksværk. (Foto: Fotonova)

Valget faldt på børnehuset midt i skov og natur ved Ebbedal

To blev til tre, da Lucas kom til verden kort efter indflytning. Magnus og Christina havde mulighed for at vælge mellem flere institutionspladser i Halsnæs, blandt andet den bæredygtige daginstitution fra 2009, som ligger i kvarteret, men valget faldt på Børnehuset ved Ebbedal – også kun 5 minutter derfra.

– Vi er flyttet ud til naturen, og vi vil virkelig gerne prioritere, at vores søn også nyder naturen i sin opvækst. Børnehuset i Ebbedal har virkelig imponeret os, og han stortrives i vuggestuen, som er meget ude og senere bliver til skovbørnehave, fortæller Christina.

Dyreliv og natur er aldrig langt væk i Halsnæs. Her en af nabogårdene i Kregme. (Foto: Fotonova)

Kræver tilvænning, men rammerne er gode

– Jeg må indrømme, at jeg som byboer skulle vende mig til tanken om at bo heroppe. Det er en anden form for liv, og længere væk fra venner og familie, end jeg har været vant til. Men der er trods alt liv i Frederiksværk med Gjethuset, biograf osv. Jeg kan være på arbejde i Birkerød på 30 minutter, og min mor er tit på besøg fra København på bare 45 minutter, så vildere er det heller ikke, fortæller Christina.

Der vil altid værre kompromiser og fordele ved forskellige scenarier, når man kigger på bolig, men i sidste ende var der flest plusser ved en drømmebolig i Kregme:

– Udover prisen på grund og hus vidste vi, at vi også fik en bolig tæt på sø og fjord. Det har så også vist sig, at vi i kvarteret har fået et super behageligt naboskab, og når vi går tur med hundene om morgenen, er det tit vi ser fugle, rådyr, harer og andet dyreliv. Det er et dejligt sted at bo, og roen er virkelig kommet efter byggeriet var færdigt. Samtidig har vi både råd og tid til familien, når vi ikke behøver at knokle for høje boliglån – det er en særlig frihed, som man bør tage med i sin overvejelser og tanker om boligdrøm.

– Vi ønskede os en familie og en tilværelse, hvor vi havde tid til at være sammen – det har vi fået![/vc_column_text][vc_message style=”square” message_box_color=”green” icon_fontawesome=”fa fa-info”]

Drømmebolig og fritid

Christina arbejder på deltid, og der er stadig råd til rejser. Magnus har også tid til familieliv, og huset skal ikke renoveres, da det jo er nyt. Christina, Magnus og Lucas er faldet godt til Halsnæs, og de glæder sig til at flere børnefamilier flytter ind i området, og fuldender det skønne kvarter til den moderne familie.[/vc_message][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_btn title=”I Halsnæs er der dejligt at bo og masser af aktiviteter for hele familien – også de små.” shape=”square” color=”sky” align=”center” i_icon_fontawesome=”” button_block=”true” add_icon=”true” link=”url:http%3A%2F%2Foplevhalsnaes.dk%2Fnaturen%2Fnoej-boern-leg-laering-naturen||target:%20_blank”][/vc_column][/vc_row]

marts 22 2016

Første nybyggere på prærien i Kregme

Kristian Drømmebolig, Frederiksværk, Livet i Halsnæs

[vc_row][vc_column][vc_column_text el_class=”color-orange”]Der blev grint lidt i krogene, da vi begyndte at bygge som de første herude på Kirkevænget. Da huset stod færdigt, var vi også de første, der flyttede ind, og vi blev dermed de første nybyggere på “prærien”.

Sådan lyder det med et smil i stemmen fra Jens Christian og Henriette, der sammen med deres to sønner i 2009 flyttede ind i deres nybyggede hus i Kregme. Et hus som de selv har været med til at designe og bygge, og som i april 2009 stak ud som et af de eneste huse i en større første udstykning af i alt 64 helårsgrunde i den sydlige del af Kregme .

Prærien er nu et rigtigt familiekvarter

Siden 2009 er der sket meget på Kirkevænget og kvarteret lige i udkanten af Kregme. En bæredygtig daginstitution er skudt op, og mere end 30 familier er flyttet ind i både træ og stenhuse. Lokalplanen har åbnet op for flere muligheder til nybyggere og deres boligdrømme, og alt i alt er der kommet liv i kvarteret.

– Vi glæder os meget over at se, at flere og flere naboer kommer til og vi sammen kan få skabt et trygt og rart kvarter. Vi har gode og store fællesarealer, som vi på sigt skal beplante med frugttræer, og hvad vi ellers finder på, forklarer Jens Christian.

Den årlige vejfest er et af de gode initiativer, der samler folk og er med til at skabe et godt naboskab. Det gode naboskab hvor man vil hinanden, hvor man kan hjælpes ad og hvor man også kan se efter hinandens huse – også i ønsket om at få endnu flere glade og rare naboer, understreger Jens Christian.

Jens Christian og Henriette foran deres hjem på Kirkevænget. (Foto: Fotonova)

Beliggenhed af første klasse!

– Her i Kregme har vi fået det bedste i kombinationen af natur, byliv, pris og placering i forhold til Hillerød og København, hvor vi stadig arbejder, fortæller Jens Christian og Henriette.

Det tager 15 minutter til Hillerød i bil, eller ca. 30 minutter med lokalbanen fra Lille Kregme Station, og 50 minutter til Valby i bil inden myldertrafikken. Samtidig ligger kvarteret med kun 5 minutters gang til Arresø og Roskilde Fjord, og lige syd for Frederiksværk by med masser af kulturliv i Gjethuset.

– Udover beliggehed tæt ved vandet, havde vi også en drøm om ny bolig, hvor vi kunne se os selv både i et aktivt arbejdsliv, og når vi blev gamle. Det har vi fået. Man er forholdsvis hurtigt på hillerødmotorvejen, og dagligvarebutikker har vi lige bag kirken, ved stationen, eller på vej hjem i fx Ølsted, forklarer Henriette.

Parret kiggede også på byggegrunde af samme størrelse i bl.a. Hillerød, men prisen på godt en million ekstra gjorde udslaget.

– Vi ligger ikke skjul på, at vi hellere ville bruge den million på huset og at forsøde tilværelsen – og så er det jo bare et plus, at vi som nybyggere også har fået kortere til vandet.

[/vc_column_text][vc_message style=”square” message_box_color=”green” icon_fontawesome=”fa fa-info”]

Hvorfor blive nybyggere?

Helt nyt og skræddersyet hus til jeres behov, lave faste udgifter, lynhurtigt internet og næsten ingen vedligehold – leder du efter flere fordele? Læs mere om tilværelsen som nybyggere og mulighederne for billigt drømmehus i Halsnæs her.[/vc_message][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_btn title=”I Halsnæs vrimler det med ildsjæle og lokalt engagement. Se mere her.” shape=”square” color=”sky” align=”center” i_icon_fontawesome=”fa fa-hand-o-right” button_block=”true” add_icon=”true” link=”url:http%3A%2F%2Fwww.oplevhalsnaes.dk%2Fsport-fritid%2Fklubber-foreningsliv||target:%20_blank”][/vc_column][/vc_row]

februar 29 2016

Min energi bruges på kultur og fællesskab i Gjethuset

Kristian Frederiksværk, Kultur, Livet i Halsnæs, Musik

[vc_row][vc_column][vc_column_text el_class=”color-green”]Mød Kiehn – en mand hvis liv tog en alvorlig drejning, men som har fundet energien, glæden, kærligheden og en masse nye venner i Kulturhus Gjethuset i Frederiksværk. Her er hans beretning om oplevelsen og arbejdet som frivillig.

– At starte som frivillig, at møde så mange dejlige og nye mennesker, og nu flytte til Frederiksværk – det er simpelthen den bedste beslutning jeg har taget i mange år. Det er som en ekstra familie, og et fantastisk sted at komme her i Gjethuset, fortæller Kiehn.

Kiehn er 57 år og lige flyttet til Frederiksværk og Bjørnebakken. Nu med rækkehus og udkig over Roskilde Fjord og helt til Rørvig på gode dage.

– Jeg kom fra stort hus og have i Ramløse, lige på den anden side af kommunegrænsen, men med 1200 kvadratmeter grund, hæk og have som simpelthen tog alle mine kræfter. Jeg ville hellere bruge min energi på noget, der gør mig glad, og også gør andre glade. Det kan jeg gøre som frivillig.

Et lille udsnit af Gjethusets næsten 100 frivillige hjælpere. (Foto: Photographic Nordic)

Arbejdsulykke vendte op og ned på det hele

– Jeg faldt ned fra en høj stige på en tømreropgave, og fra den ene dag til den anden gik jeg fra et arbejdsliv med fart på, til tonsvis af smerter, psykiske og fysiske mén, og et ægteskab der ikke kunne holde til konsekvenserne, fortæller Kiehn.

Med jobs som både selvstændig elektriker, og senere tømrervirksomhed, og som leder med entreprenøransvar i KTS og TDC, har Kiehn haft en lang karirere i bygge- og anlægsbranchen. Arbejdsulykken i 2005 har betydet, at der måtte findes nye beskæftigelsesaktiviteter for ikke at blive inaktiv og ensom.

– Det startede egentlig med, at min kusine fortalte mig om Kultursagen Helsinge, og muligheden som frivillig hjælp til events. Her mødte jeg så Jens, der fortalte mig om Gjethuset i Frederiksværk. Her har jeg så været halvandet år – og hvor er jeg dog glad for det, fortæller Kiehn med et stort smil.

40 frivillige arbejdsdage i 2015

– En typisk vagt starter med, at man møder ind kl. 17, får en fælles snak om aftenens arrangement, uddelegerer opgaver og går i gang med forberedelsen. Kl. 18 spiser man en fælles omgang mad som én stor familie, og så er man klar til at byde gæster velkomne til gode oplevelser.

– Sidste år blev det til 40 vagter for mit vedkommende, og det er selvfølgelig en del tid. Men jeg har fået rigtig meget igen. Jeg har fået masse nye bekendtskaber, og set kultur og events, som jeg normalt ikke ville have valgt. Sandheden er nok, at jeg faktisk bedre kan lide at komme her som frivillig personale, end som almindelig deltager og gæst i et arrangement. Det giver en ekstra dimension og mening for mig at hjælpe til.

Gjethuset, Outdoor koncert 2016 med Kim Larsen. (Foto: Photographic Nordic)

Den usynlige, uundværlige og frivillige hånd

– Det er svært at forestille sig, men sådan en koncert som Kim Larsen udenfor på plænen, den har måske taget 3-4 dage at sætte op, og en masse frivillige hænder har hjulpet til. Når koncerten kører, er det fedt at alt bare spiller, og at vi som frivillige kan være med til at skabe den gode oplevelse, fortæller Kiehn.

I Gjethuset er der omtrent 100 frivillige, der på forskellig vis bakker op med cafevagter, events, koncerter, og hver især støtter op om kulturlivet i Halsnæs og Frederiksværk. En støtte og et engagement som sikrer at der kan skabes oplevelser for alle året rundt.

– Vi gør det, fordi vi elsker det. Det handler om fællesskab, og om det sammenhold vi får internt. Men også en glæde ved kulturen. Kultur er ekstremt vigtigt, for at skabe et godt sted at bo. Vi er heldige at have Gjethuset, som er det største Kulturhus i Nordsjælland. Og jeg er glad for at kunne hjælpe til, i det omfang som mit helbred tillader det. At være frivillig giver mening på så mange måder, slutter Kiehn.[/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_btn title=”Vil du vide mere om Kulturhuset Gjethuset – og muligheden for at blive frivillig – så SE MERE HER.” shape=”square” color=”success” align=”center” i_icon_fontawesome=”fa fa-hand-o-right” button_block=”true” add_icon=”true” link=”url:http%3A%2F%2Fwww.gjethuset.dk%2F||target:%20_blank” el_class=”color-green”][/vc_column][/vc_row]