Kontante fordele gøre Halsnæs bedst i Nordsjælland
Drømmebolig Livet i Halsnæs Tal og Fakta

Rene ord for pengene: Halsnæs nr. 1 i Nordsjælland

Af - 2016

BOLIGØKONOMI: Halsnæs er en attraktiv kommune og del af Nordsjælland, hvis man overvejer at flytte i hus. Pendlerafstanden er kort til de store byer, og husene her koster mindre end resten af hovedstaden.  Herunder ses en samling af de kontante fordele ved at bosætte sig i denne del af Danmark.

Drømmer du om hus og have, flere kvadratmeter eller bare mere luft i økonomien – så læs hvorfor flere analyser peger på Halsnæs.

Mere hus for pengene i Halsnæs!

Halsnæs er dét sted, hvor kvadratmeterprisen er lavest i hele Region Hovedstaden. De seneste tal fra efterår 2017 (KV3) viser, at en gennemsnitlig villa eller parcelhus sælges for lige omkring 12.000 kroner pr. kvadratemeter (realkreditrådet.dk). Det er stadig under halv pris sammenlignet med hovedstadskommunernes generelle priser. Man har med andre ord råd til flere kvadratmeter for de samme penge, hvis man vælger at flytte Halsnæs.

Læs også: Hvordan er det at flytte “langt fra København”? 

Hvor meget bolig får du for 2.000.000 kroner?

Herunder har vi samlet et grafisk billede af, hvad du kan købe dig til i udvalgte kommuner i Region Hovedstaden; antallet af kvadratmeter er udregnet med den gennemsnitlige kvadratmeterpris på realiserede handler på villaer og parcelhuse fra Realkreditrådet.dk i marts 2016.

kvadratmeter-for-2-millioner

Rådighedsbeløb – boligøkonomi i Halsnæs giver råd til mere hobby, ferie, og fritid

Halsnæs kommer ind på en klar førsteplads i Nordsjælland og hovedstadsområdet, når man udregner, hvor meget en gennemsnitlig familie på 4 har til rådighed hver måned, når de faste udgifter til bolig, forsikring, bil osv. er betalt. Det er både Dansk Ejendomsmæglerforening, som i 2014 og 2016 har lavet analysen af danskernes boligøkonomi baseret på bopælskommune, og Home/Danske Bank i 2015, der kommer frem til samme resultat. Rapporterne og artiklerne kan læses i sin fulde længde her (DE) og her (Danske Bank/Bolius).

I gennemsnit 21.703 kroner til rådighed efter skat og faste udgifter

En opdateret bosætningsanalyse, som Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har udarbejdet, viser i kroner og øre, hvad bopælskommunen betyder for den familiens økonomiske, månedlige råderum. Analysen tager udgangspunkt i en gennemsnits modelfamilie med mor, far og to børn. Den ene ægtefælle arbejder i København, den anden har job lokalt, og familien køber en villa på 150 kvadratmeter: I et udsnit fra Nordsjælland ser tallene således ud:

  1. Halsnæs 21.703
  2. Frederikssund 19.270
  3. Hillerød 19.196
  4. Gribskov 19.143
  5. Hørsholm 13.185

Med i beregningerne er der fratrukket faste udgifter til boliglån, bil, forsikring og medregnet kørselsfradrag til den ene ægtefælle. For at familielivet skal hænge sammen, benytter DE’s bosætningsmodel den forudsætning, at den pendlende ægtefælles daglige transporttid udover 60 minutter trækkes fra den lokalt arbejdende ægtefælles arbejdstid. Så pendler den ene ægtefælle for eksempel hver dag i 2 timer (i alt), arbejder den anden kun 6,5 time dagligt.

Spar 90.004 kroner om året ved at flytte fra København til Halsnæs

Danske Bank og Home har i slutningen af 2015 offentliggjort deres beregninger på forskellen og gevinsterne ved at flytte ud af København. På Bolius.dk er rapporten kogt ned til en artikel og liste over hvor meget mere en gennemsnitsfamilie i en standardbetragtning vil kunne spare. I Halsnæs tilfælde er det 26,5 % af de årlige faste udgifter svarende til 90.004 kroner. Det er den højeste besparelse i forhold til resten af Nordsjælland – og faktisk også i forhold til en række andre kommuner i landet. Halsnæs er den kommune, hvor familien sparer mest inden for en radius af 50 kilometer fra København centrum.

Udsnit af analysen: Besparelse fra København til…

  • Halsnæs: 90.004 kroner/årligt
  • Frederikssund: 67.367 kroner/årligt
  • Hillerød: 57.969 kroner/årligt
  • Brøndby: 55.908 kroner/årligt
  • Herlev: 44.394 kroner/årligt
  • Rødovre: 29.113 kroner/årligt
  • Hørsholm: 13.711 kroner/årligt

Kun tre kommuner er dyrere end København, henholdsvis Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg, i analysen af tilflytningskommuner. For at belyse besparelserne tager Danske Bank og Home udgangspunkt i de udgifter, en familie bl.a. har til grundskyld, kommuneskat, ejendomsværdiskat, banklån og dagsinstitution. Udgifter til fx boligsalg og boligkøb, flytning og en evt. ekstra bil er ikke medregnet.

Kildelink og fuld artikel med alle kommuner: Bolius.dk

Børnepasning – Halsnæs bedst i Nordsjælland

Der er forskel fra kommune til kommune, på hvad prisen på en institutionsplads er. De faste årstakster varierer – og også om frokostordninger er beregnet med i taksten eller koster ekstra. I Halsnæs har en massiv investering givet alle institutioner egne køkkener, så lokal og bæredygtig mad kan prioriteres – samtidig er prisen den laveste i hele Nordsjælland, hvis man sammenholder prisen for både en vuggestue- og børnehaveplads.

Læs også: Hvorfor valgte børnefamilien Halsnæs? 

Prisen kan være 9000 kroner lavere om året afhængig af bopælskommune

Den månedlige pris for børnepasning. Udregnet på gennemsnittet for en vuggestueplads og en børnehaveplads med frokostordning:

  1. Halsnæs: 2.355 kroner/md.
  2. Egedal: 2.599 kroner/md.
  3. Hillerød: 2.890 kroner/md.
  4. Frederikssund: 2.951 kroner/md.
  5. Gribskov: 2.973 kroner/md.
  6. Allerød: 3.193 kroner/md.

/tal fra Danmarks Statistik

Læs artikel fra 2015 med analyse her

God boligøkonomi – måske kan det betale sig at bygge nyt?

Ved boligkøb er der mange økonomiske variabler at forholde sig til. Boliglånets størrelse, finansieringstyper, nødvendige forbedringer af boligen, ejendomsskatter, faste ejer- og boligudgifter osv. Der er også forskel på, hvor I vælger at bosætte jer. Faktisk kan det nogle gange svare sig at bygge nyt hus i forhold til et gammelt parcel, hvis grunden er billig og huset man bygger er lav-energi, vedligeholdelsesfrit osv. I Halsnæs kan man finde byggegrunde fra 300.000-525.000 kroner, hvilket gør at et nyt, nøgleklart drømmehus kan realiseres for lige omkring 2 millioner kroner.

Byggegrunde til 525.000 kroner kun 15 minutter fra Hillerød

I Halsnæs findes der flere byggegrunde, som er åben for køb. Et eksempel er lige syd for Frederiksværk, hvor man i Kregme stadig kan finde byggemodnede og attraktive grunde i det nye og børnevenlige kvarter. Læs mere her om byggegrundene til 525.000 kroner. 

TAG
RELATERET