Livsduelighed på skemaet på Magleblik Skole
Det handler om trivsel, dannelse og forståelse af sig selv, når det kommer til faget ‘livsduelighed’ på Magleblik Skole. Både elever og lærere bliver klogere på hinanden, når man leger med roller og relationer. Desuden tiltrækker det nye lærere, der gerne vil arbejde med netop denne form for læring og pædagogik.
På Magleblik Skole mener man, at alle børn skal rustes bedst muligt til at møde verden på alle niveauer – hvilket altså både betyder fagligt og menneskeligt. Derfor startede man op på forløbet ‘livsduelighed’ for alle klassetrin i 2020.
Faget er på skemaet to timer om ugen, og grundlæggende handler det om at trives godt med, hvem man er og at blive og være den bedste udgave af sig selv.
Sådan lyder det fra lærerne Tine Reinholtsen og Gitte Siglev, der som mange andre lærere på Magleblik Skole har taget livsduelighed til sig og står for faget på forskellige klassetrin. Og selvom livsduelighed som begreb måske hurtigt kan blive højtflyvende og ukonkret, er det netop det konkrete, der giver mening hos elever og lærere.
“I indskolingen handler det hele om at at være meget håndgribelig og visuel, og selvfølgelig ikke teoretisere for meget over at være livsduelig,” siger Tine Reinholtsen og fortsætter: “Så siger vi måske: “Alle dem der kan lide pasta med kødsovs stiller sig op på stolen” og efterfølgende “Nu er det alle dem, der kan lide at blive krammet, hvis man er ked af det”. Så bliver udtryk for følelser og forskelle tydelige for børnene.”
Forskellighed er drivkraften
Filosofien bag ved livsduelighed er både at forstå sig selv og andre, selvom vi alle er forskellige. Derfor er der heller ikke noget rigtig og forkert. Det er derfor en stor drivkraft i faget, at alle skal føle sig trygge i forskelligheden.
“Netop fordi der ikke er noget facit stiller det store krav til underviserne, for vi skal hele tiden være opmærksomme på klassernes dynamikker på en anden måde end i dansk eller matematik. Der er trivselsarbejde, massage og lege til at styrke fællesskabet, men det er forskelligt, hvor trygge børnene føler sig. Det handler rigtig meget om at se på, hvilken klasse man står i,” siger Gitte Siglev.
Hun har klasser på mellemtrinnet, hvor det kommer meget til at handle om at aflæse hinandens udtryk og grænser.
“Vi taler en del om personlige grænser og samtykke. Og at selv om ting er sagt i sjov, er det måske slet ikke sjovt for den, det går ud over. Ved at blive bevidst om egne grænser får man blik for andres også,” siger Gitte Siglev.
Man skal lære, hvordan man selv lærer bedst
Et andet vigtigt og værdifuldt element i livsduelighed for skoleelever er – lidt kringlet – at lære om sig selv, hvordan man lærer bedst. Ifølge de to lærere er folkeskolen som udgangspunkt bygget op om en ramme for læring, men den kan sagtens udfordres, og det fungerer godt, når børnene gør det
“Når børn lærer at tro på sig selv, lærer man bedre. Hvis man finder ud af, hvordan man lærer bedst, så lærer man bedst. Nogle børn finder ud af, at de er meget visuelle, og så er det måske den måde man skal lærer matematik på. Hvis du er meget kropslig, skal du måske lære oftere, hvor din krop er i spil,” siger Gitte Siglev.
I de mindre klasser leger de meget den bevidsthed ind, og ifølge Tine Reinholtsen rammer livsduelighed også her plet.
“Det jeg oplever er, at ungerne finder det fantastisk og rent faktisk elsker det. De opfatter det som leg, og finder trygheden i fællesskabet.”
Faget skal være dit eget
Der er ingen tvivl om, at både lærere og elever er glade for at have livsduelighed på skoleskemaet på Magleblik Skole, men som så mange andre ting i livet, kommer det ikke uden en indsats.
“I starten kræver det en stor indsats fra lærere og ledelse at få livsduelighed op at køre. Der skal skal være opbakning og afsættes tid til kurser og undervisning af lærere,” siger Gitte Siglev og fortsætter: “Og så kræver den en stor indsats af den enkelte at gøre faget til sit eget.”
Og der er god grund til at gøre faget til sit eget, for i højere grad end i andre fag kommer ens egen personlighed i spil.
“Man skal måske være en special type for at undervise i det her. Man skal i hvert fald turde udstille sig selv, for man kan nemt blive udfordret af en børnegruppe, når man selv vil høre dem om følelser og paradokser,” siger Tine Reinholtsen.
Da det er nyt fag i skolen, er det begrænset hvad der findes af materiale til at løfte faget. Derfor har lærerne god brug af hinanden i forberedelsen.
“Vi gør os alle mange erfaringer løbende, og forsøger hele tiden at samle op til en idebank, så vi kan bruge hinandens erfaringer. Og det er super spændende at være med til. Heldigvis ligger det i rigtig god tråd tråd med kommunens børnesyn, og vi mærker at folk jo søger mod skolen på grund af det her specifikt,” slutter Tine Reinholtsen.
Hvad er livsduelighed?
Selve livsdueligheds-begrebet er sat i spil af Louise Tidmand, der skrev en Ph.d med titlen: Livsduelighed på skoleskemaet – hvad, hvorfor og hvordan.
I en artikel i Folkeskolen beskriver hun selv begrebet således:
‘Livsduelighed er et ord, vi kun har på dansk. Det er ikke det samme som livsmestring. Det handler nemlig ikke om, at der er et liv derude, som du skal mestre«. Livsduelighed betyder, at alle ikke skal leve samme liv. Vi er forskellige, og vi har forskellige resurser, så vi skal leve forskellige liv. Men det skal være godt for alle. Vi tager udgangspunkt i psykologisk resiliens. Det er forskningsbaseret viden, der skal ud og bruges i praksis.’
