Hvordan er det at flytte “Langt fra København”?
Du kan som noget nyt følge med i v-loggen, en form for videodagbog fra Halsnæs. Familien bestående af Ole, Bina, Noa, Tor og hunden Norma fortæller om livet, udfordringerne, tankerne der følger med, når man rykker til det nordsjællandske vandkantsdanmark. Ca. 1 gang om måneden bliver der lagt et nyt afsnit ud. De kan følges på både Instagram og på deres egen blog – www.langtfrakbh.dk. Selvom familien nu bor i Lynæs i stedet for Valby – og derfor også “Langt fra København” – så har de i Halsnæs fundet en anden ro, uden at gå på kompromis med et moderne arbejdsliv. Se et af de første afsnit herunder:
Det er fantastisk at kunne starte dagen med en morgentur på SUP inden skole og arbejdsdag – Ole Takai, initiativtager bag langtfrakbh.dk
Find flere afsnit på http://langtfrakbh.dk/
Hvor startede det hele, og hvorfor lige en vlog? Dette afsnit giver en kort intro til familien, der både er foran og bagved kameraet i deres form for videodagbog.
3 værelser i Valby blev for småt, og vi begyndte at kigge efter hus. Efter lang tid sagde en mægler: – Jeg tror, jeg har huset, som I vil forelske jer i, det ligger bare lidt langt fra København. – Og ja, vi faldt for huset.