bådværft hundested

TILFLYTTER- OG ARBEJDSLIV I HUNDESTED: Flere og flere tager beslutningen om et liv uden for storbyerne. Det kan man finde mange tal og artikler om i disse år. Men her har vi fundet nogle af dem, statistikkerne taler om. Dette er historien om Cæciliie (ja, med to i’er), der sidste år flyttede sammen med kæresten Mads i Hundested.

– Vi er begge fra Hjørring i Nordjylland oprindeligt, men mødte faktisk først hinanden, efter vi er flyttet væk og tilfældigvis var tilbage på besøg i fødebyen. Mads havde allerede fået læreplads i Hundested på Egeværk, og jeg flyttede ind til ham, da jeg kom hjem efter et udlandsophold. På en eller anden måde minder naturen og atmosfæren på nogle områder, om det vi kender fra Nordjylland. Første gang jeg steg af toget, kunne jeg mærke, at det bare føltes rigtigt. Om det er vandet, eller om det er havnebyen, det er svært at sige. Men vi er super glade og faldet godt til, fortæller Cæciliie, der til dagligt arbejder freelance som fotojournalist.

Hundested værksteder

Cæciliie ved det gamle stræde og nye værkstæder på Hundested Havn. (Foto: Fotonova)

Engagement kommer dobbelt igen

Vi møder Cæciliie på Hundested Havn i den gamle færgeterminal, der nu er omdannet til kontorfællesskab og mødelokaler.

– De her lokaler er simpelthen så fede. Lige midt i industri, fiskeri og med havudsigt. Her emmer af historie, det driver nærmest ned ad væggene. Det giver en god energi. Rørvig-færgen er blevet mit nye timeglas, da jeg kan se den sejle i havn fra mit vindue. Jeg har fået kontoret ude i enden med udsigt ud til vandet, og deler gang og spiseplads med mange andre spændende, selvstændige mennesker. Jeg er som fotojournalist ikke begrænset af at skulle side et bestemt sted. Tværtimod. Jeg er meget på farten, men Hundested Havn er blevet en god, solid base.

Man kan ikke gemme sig i et lille samfund – hverken for andre eller for sig selv.

– Det man lynhurtigt opdager, det er hvor mange skønne projekter, der er overalt. Og hvordan man med lidt nysgerrighed hurtigt bliver en del af alle mulige netværk. Jeg går fx til arabisk en gang om ugen i en lille, åben gruppe i Hundested. Så drikker vi lidt kaffe og lærer arabiske gloser og joker med, hvor koldt her er sammenlignet med Mellemøsten, hvor jeg selv har rejst en del. Det er vildt hyggeligt. Og så mødte jeg Alex Nyborg Madsen, da han også tager billeder, og som lige har startet et nyt erhvervsnetværk op på Elværket i Frederiksværk.

– De kontakter man får, de betyder mange gange noget mere, end de måske gør i en storby. Det er min oplevelse, at man får dobbelt igen, i forhold til det engagement, man selv lægger i det. Folk er åbne og husker på dig. Så hjælper du dem den ene dag, så hjælper de dig den næste, forklarer Cæciliie med et smil. Er det ikke skønt?

bådværft hundested

Der findes masser af autentiske steder og historie i den gamle industrihavn. Her ved bådværftet. (Foto: Fotonova)

Os der flytter ud, er i virkeligheden ret modige!

– Jeg husker, at det var Niels Hausgaard, der engang sagde, at dem der flytter ud på landet, de er i virkeligheden de modigste, for de kan ikke gemme sig. Hverken for andre eller for sig selv. Man kommer i højere grad i kontakt med folk, når man er få om at dele noget eller et sted. Man forholder sig til sine omgivelser på en anden måde. I byen kan man godt bo i opgang med 10 familier, uden rigtig at snakke sammen. Det sker ikke i samme stil her. Her har vi brug for hinanden.

– Jeg ville egentlig gerne prøve noget andet, og var ikke skræmt af en time eller lidt mere til Rådhuspladsen – tværtimod håbede jeg på at kunne finde ro i et mindre samfund. Det har vi begge fundet. Og vi får endda besøg af vores venner, der nogle gange ringer og siger ”jeg har brug for at komme nogle dage og bare slappe af, zone helt ud.” Det er så fint, som det kan være.

– Og så lærer man også en helt masse om sig selv, når man flytter og tvinger sig selv ud i det lidt ukendte – det er fedt, griner Cæciliie.

Cæciliie Hundested

Cæciliie har med lidt nysgerrighed fundet mange perler og nye bekendtskaber i Halsnæs. (Foto: Fotonova)

Alle kender alle, på den gode måde

Hvis du skulle nævne det største plus ved livet i Halsnæs, hvad skulle det så være?

– Det er svært at nævne én ting, mange vil sikkert sige naturen. Men for mig har det nok været at opleve, at livet kan leves på en anden måde. Vi har begge boet i flere store byer, med alt hvad det indebærer af fede oplevelser, men livet i Halsnæs er bare anderledes og en anden form for glæde.

Se også: Info om dagliglivet i Halsnæs

– Alle kender alle – sådan føles det – men på den gode måde. Et lille eksempel, er folkene i dagligvarebutikken Menu. De har bestilt bagud-daterede aviser hjem til mig, hvis nogle af mine fotos har været i, og blomsterafdelingen har hjulpet med 100 tulipaner til to runde fødselarer, der hver skulle have deres alder i blomster. En lille ting, men noget man ikke skal tage for givet nogen steder.

– Det er noget, som man får, fordi lokalsamfundet måske er mindre eller betyder mere for folk. Det er fedt. Og så opdager vi konstant nye, skøre, dejlige hjørner for hver dag, vi bor her. Der sker hele tiden noget, hvis man holder øjnene åbne og engagerer sig.              

Følg Cæciliies egen fotoblog på Instagram

Cæciliie startede ved årsskiftet et lille projekt på Instagram under hashtagget #project_365degrees

-Idéen er, at poste et nyt foto hver dag (365 dage på et år), der fortæller en lille historie om min hverdag, om Hundested og mit arbejde. Der er rigtig mange som spørger undrende, når jeg siger, hvor jeg bor, og det vil jeg gerne vise dem, og alle der vil se med. Så har jeg også en undskyldning til at gå rundt og udforske, som er en af de ting, jeg elsker allermest. Alle billederne er fotograferet med min iPhone, da jeg gerne vil vise, at det ikke er udstyret, der former en fotograf eller en fortælling – det er derimod bare et værktøj. Og så er det et forsøg på at vise, at små historier også har sin ret i det store billede.

#project_365degrees

Billede fra Cæciliies (@ccphilipa) instagramprofil og fotoprojekt: #project_365degrees

TAG
RELATERET