KANDIDAT TIL KOMMUNALVALG I HALSNÆS 2021
Peter Nørris Dalsgaard
Kandidat for Det Konservative Folkeparti
58 år, selvstændig erhvervsdrivende AKD Fadøl ApS & MAX Invest Halsnæs A/S.
Ugift. Tre børn og tre børnebørn.
Kandidat nr. 2 og formand for Det Konservative Folkeparti i Halsnæs kommune.
Mine mærkesager:
Klima – en grønnere fremtid for de næste generationer og en grønnere omstilling af Halsnæs, der samlet set ikke må koste vækst og arbejdspladser, mere fokus på miljøet og klimasikring.
Flere hjertestartere i det offentlige rum, som skal være tilgængelige som døgnåbne samt gennemgang af placering af hjertestartere på de offentlige bygninger i Halsnæs med henblik på opsættelse af hjertestartere i de områder hvor der mangler. Hjertestartere er en billig forebyggelse af et muligt langvarigt sygehusforløb. Ambulanceresponstider i Halsnæs skal forbedres .
Udarbejdelse af bosætningsplan for Halsnæs, så der kan tiltrækkes flere borgere til Halsnæs med stærkt fokus på klima, bæredygtighed og miljø. Kommunens lokalplaner skal være opdaterede, så investorer og tilflyttere kan se hvor der kan bygges boliger, det glæder udstykning af jord til parcelhusgrunde og etagebyggeri til anvendelse både til private og almene boliger.
Borgerinddragelsen og informationsniveauet fra kommunen skal forbedres til borgerne. Oprettelse af minimum en deltidsstilling som ældrerådgiver samt oprettelse af en borgerrådgiver stilling. Formålet er at forbedre kommunens dialog med borgerne samt sagsgangene i forbindelse med klager.
Nej tak til Liseleje havneplaner før valget og efter valget. Hensynet til de fastboende borgere i Liseleje by, den dejlige natur og skov med den indbydende strand samt især miljøet og infrastrukturen vejer tungere end at forkorte vandvejen imellem Helsingør og Hundested.
Jeg vil vise handlekraft, have visioner for kommunens udvikling i den næste byrådsperiode og vil lade den sunde fornuft råde og ønsker et godt samarbejde i byrådet med alle partier.
Læs hele vores valgprogram på www.c-halsnaes.dk og følg os på facebook.