KANDIDAT TIL KOMMUNALVALG I HALSNÆS 2021
Sune Søndergaard Raunkjær
Kandidat for Venstre
43 år gammel og fra Hundested. Bor sammen med kæreste Lisbet og tre børn: Martha på 1, Hugo på 3 og Emma på 12.
Har, ved siden af lokalpolitikken job i detailhandlen i Hillerød. Er desuden kasserer i Hundested Idrætsklub.
Fokus på det frie valg
Som liberal glæder jeg mig over, når vi borgere har reelle frie valg. Om det er skoler, børnepasning eller plejehjem. Det betyder, at jeg vil arbejde for fair vilkår for private aktører, etablering af et friplejehjem og bevarelse af dagplejen.
En aktiv idrætspolitik
Idræt er roden til meget godt. Sundhed, fællesskab og forrygende oplevelser. Det er vi heldigvis mange der ved, men vi skal have flere med. Det skal blandt andet gøres gennem gode og velholdte faciliteter og et inspirerende samarbejde mellem kommune, frivillige og foreninger. Venstre vil fortsætte investeringerne på området.
En demensindsats i verdensklasse
Demens bliver en voksende udfordring de kommende år. Vi bliver ældre og ældre, og dermed må vi regne med, at der også kommer flere og flere svære demenstilfælde. Vi skal turde at have en ambition om, at være de bedste til den intensive demenspleje. Det kræver i mine øjne en styrket faglig indsats kombineret med et dedikeret demensplejehjem.
Jeg håber på genvalg til Byrådet i Halsnæs – SOM DIN BORGERLIG LIBERALE STEMME!
Se mere på:
Kontakt: sunsr@halsnaes.dk