KANDIDAT TIL KOMMUNALVALG I HALSNÆS 2021
Søren Arnsvig Hersdorf
Kandidat for Det Konservative Folkeparti
57 år, uddannet IT-Specialist.
Gift, tre børn. Bosat i Ølsted.
Arbejder som systemadministrator.
Fritiden bruges som dykkerinstruktør, hestevognskørsel, samt jagt og vildtpleje.
Mine mærkesager:
Halsnæs som en attraktiv kommune for alle aldre.
Halsnæs skal være en attraktiv kommune, uanset din alder.
Vi skal måle os på rekreativ værdi, god infrastruktur for IT og transport, gode skoler, et fornuftigt erhvervspolitik og en værdig ældrepleje.
De seneste to år har betydet, at stadig flere kan og vil arbejde fra hjemmet. Vores IT infrastruktur skal understøtte dette i form af effektive bredbåndsforbindelser.
Erhvervspolitikken skal afspejle understøttelse af både etablerede og nye virksomheder.
Erhvervsinitiativer og iværksættere skal anerkendes og hjælpes, der skal være plads til eksperimenter og vi skal lave fleksible lokalplaner, som ikke låser samfundets nødvendige udvikling de næste mange år.
Klima og miljø, med fokus på havmiljøet og sikring af kystzonerne
Nordkysten skal sikres, gerne med opbygningen af kunstige rev, som begrænser erosion og støtter større biodiversitet.
Det nye Hunderev er en stor succes i forhold til biodiversitet og det skal vi, som politikere, være med til at anerkende og
understøtte i videreudviklingen.
Vi skal prioritere en bæredygtig og klimavenlig udnyttelse af vores rekreative områder, samtidig med, at vi har fornuftige lokalplaner, som sikrer en kontrolleret og gennemtænkt udbygning af nye boligområder.
Vi skal anvende fredning med måde, hvor det giver mening, ikke som en uigenkaldelig løsning på problemer, som kan løses med lokalplaner og fornuftig administration.
Bedre vilkår for folkeskolen og kvaliteten af de fysiske institutioner
Hverken børn eller undervisere er dummere i Halsnæs, end i resten af landet, så vi skal have kigget på andre årsager til det lave snit for folkeskolerne i Halsnæs.
Vi skal især kigge på, om vi kan forbedre de fysiske rammer og give bedre forhold i undervisningsrummet.
Vi må have fokus på antallet af uddannede lærere, i forhold til andre undervisere.
Større medbestemmelse i ældreplejen
Ældre og pårørende for bedre indflydelse på dækning af individuelle behov.
Vi skal have fokus på prognoserne for udvikling af ældreområdet. Vi kigger ind i et scenarie hvor vi får 50% flere ældre med plejebehov og vi skal i langt højere grad finde og understøtte løsninger for den enkelte ud fra en individuel behovsvurdering.
Alle har ret til en værdig alderdom og udgangspunktet skal være “Længst muligt i eget hjem”.