Livet i Halsnæs

april82021

Halsnæs er en Danmarks bedste naturkommuner

KristianBo ved vandet, Livet i Halsnæs, Oplevelser og fritid, Tal og fakta

Der er masser af uberørt natur i Halsnæs, og det er en af årsagerne til, at Halsnæs ligger i top ti som bedste naturkommune i Danmark. Det viser en ny, stor undersøgelse fra Aarhus Universitet. Det er især kvaliteten af vildtvoksende skov, søer, hede og mose, der giver de andre kommuner baghjul.

Naturen i Halsnæs er i top. Sådan lyder den korte version af ny kortlægning af de bedste naturkommuner i Danmark. Undersøgelsen, der rangerer de kommuner, hvor den vilde natur har det bedst, placerer konkret Halsnæs Kommune på en syvendeplads ud af landets 98 kommuner.

Det er Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening, der står bag undersøgelsen. Her opsummeres en rangering af naturkvaliteten i samtlige kommuner i Danmark, og kommunerne defineres ud fra et såkaldt naturkapitalindeks.

Indekset er simpelt sagt en opgørelse over, hvor god naturen er i de pågældende kommuner for truede dyre- og plantearters levevis.

Da der er forskel på arealerne af by, landbrug og uberørt naturliv fra kommune til kommune, er der også forskel på kommunernes udgangspunkt for, hvor de kan sætte ind for at forbedre kvaliteten.

Halsnæs vinder på meget høj naturkvalitet

Undersøgelsen kortlægger to faktorer, der spiller ind på, om en kommune er en god eller mindre god naturkommune: Én, der dækker over naturens kvalitet i kommunen generelt, og én der kun fokuserer på naturkvaliteten af selve naturområderne.

Man kan altså ikke ligge højt på listen, hvis man har meget natur samtidig med at kvaliteten af naturen er ringe.

Men Halsnæs Kommune rangerer positivt på begge parametre, og derfor lander den i toppen af undersøgelsen.

Danmarks Naturfredningsforening beskriver, at naturkvalitet af høj naturværdi findes i de gamle løvskove, heder, græslandsbanker og de dynamiske klitter og strandenge. Naturområder som Halsnæs er kendt for at have meget af.

90 point ud af 100 for Halsnæs

Kommunearealernes naturværdi er blevet sat i et pointsystem, der rangerer kommunerne i forhold til hinanden mellem 0-100 point.

Hvor scoren om den generelle natur ligger på 53 point i Halsnæs, ligger den på hele 90 point, når det gælder kvaliteten af naturområderne alene. Halsnæs har altså en meget høj naturkvalitet i de områder, der tæller med som ren natur.

Når Halsnæs kommune samlet set scorer 53 point, er det primært på grund af de store arealer med vildtvoksende skov, søer og områder med hede og mose. Der er meget uberørt natur, og det bliver der værnet om.

Stor forskel på naturens kvalitet i Danmark

Undersøgelsens pointsystem er med til at give et hurtigt overblik over hvilke kommuner, der har rig natur for de truede arter, og hvilke kommuner, der hænger lidt i bremsen.

Dykker man ned i tallene og ser på hele landet, er der stor forskel på, hvordan de danske kommuner passer på naturen. Den laveste rangering i Naturkapitalindekset findes i mange af de danske bykommuner, og mere end halvdelen af landets kommuner har en score lavere end gennemsnittet.

”De kommuner, der i 2020 scorer højest er Fanø og Læsø med henholdsvis 87 og 81 point. I den anden ende af skalaen ligger bykommuner som Rødovre og Frederiksberg og landkommuner som Morsø og Nyborg,” lyder det i undersøgelsen.

Rødovre og Frederiksberg har en score på henholdsvise 7 og 8 point, hvilket differentierer sig en del fra topscorerne.

Det kan være en hård nyser for en kommune at få en lav rangering, men indekset er tænkt som en håndsrækning. Og det er heldigvis muligt at ændre på sin NKI-score som kommune og skabe større naturværdi, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Det er dog op til kommunerne selv, og det kræver, at de sætter ind, hvor behovet er størst i forhold til biodiversitetens vækst, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.

Både natur og vejret er i top i Halsnæs

Det er selvfølgelig rart med en god og sund kvalitet af naturen, men det er heller ikke helt skidt, at Halsnæs faktisk samtidig har bedre vejr ned mange andre steder. I hvert fals hvis man til solskin frem for regne vejr. Halsnæs med sin lange kystlinje og kort afstand til vand generelt kan betegnes som ‘Nordsjællands Sunshine State‘.

Masser af sol og natur i hø, høj kvalitet. Whats not to like?

Top 10 over kommuner med Danmarks bedste natur

1: Fanø Kommune 87 point

2: Læsø Kommune 81 point

3: Tårnby Kommune 75 point

4: Lyngby-Taarbæk Kommune 64 point

5: Furesø Kommune 57 point

6: Rudersdal Kommune 54 point

7: Halsnæs Kommune 53 point

8: Gribskov Kommune 48 point

9: Hillerød Kommune 47 point

10: Helsingør Kommune 46 point

april62021

Skoler for alle i Halsnæs

KristianBørn og unge, Livet i Halsnæs, Tilflytter

I Halsnæs er der fem folkeskoler, en kommunal specialskole, tre skoler drevet i privat regi og en efterskole. Skolerne ligger spredt geografisk og kan alle noget forskelligt alt efter hvilke værdier, traditioner og visioner, de arbejder ud fra i det daglige.

Nogle skoler gamle, nogle er sammenlagte og derfor kommet i nye klæder og andre er nybyggede eller på vej til at blive det..

Nogle lægger meget vægt på at bruge bevægelse og udeliv i undervisningen, imens en skole stræber efter at få en global profil som Verdensmålsskole. Og så er en af skolerne i Halsnæs den skole i Danmark med mest plads pr. elev.

Der bygges en ny skole til Frederiksværk Skole. Foto: CC contractor

På Frederiksværk Skole er der stort fokus på udeliv

Frederiksværk Skole ligger placeret i Enghavekvarteret i den nordlige del af Frederiksværk, huser ca. 500 elever, og har stort fokus på udeliv i deres undervisningsform.

I 2015 etablerede skolen flere udendørs undervisningsrum, og udeliv er derfor en stor del af undervisningen i elevernes hverdag. Skolen er blevet en af de 18 såkaldte demonstrationsskoler i hele landet, der arbejder med udskolepraksis, som landets øvrige skoler kan søge inspiration og sparring fra.

Udover udendørs undervisning, er fællesskab, traditioner og udvikling også vigtige begreber, som skolens medarbejdere bruger i det daglige. Blandt andet mødes alle klasser til kvartalsvise samlinger, hvor eleverne ser hinanden optræde, og skolen tilbyder også musical, skakdag, temauge etc., der hvert år sikrer fællesskabets grundlag.

Frederiksværk Skole arbejder ud fra fem følgende værdier:

Anerkendelse, Trivsel, Tydelighed, Mangfoldighed, Faglighed

Hundested Skole har skolehaver og havvand på skemaet

Hundested Skole ligger i naturskønne omgivelser i Hundested. Da der er vand næsten hele vejen rundt, er naturen med hav, fjord og klitter en stor del af både læreres og elevers hverdag.

I 2015 blev de to forhenværende skoler i Hundested lagt sammen, og i processen har den nye Hundested Skole fået et ansigtsløft. Der blev blandt andet skabt nye, lyse fællesrum og kreative arbejdspladser til både elever og lærere.

Hundested Skole trivsel På Hundested Skole er der stor tradition for at indbringe bevægelse ind i undervisningen, og der er gode betingelser for bevægelse, leg og læring i hverdagen både indendørs og udenfor. Der er skolehaver på matriklen og i Hundested Havn dyrker og høster eleverne muslinger.

Blandt andet har lærere og elever god plads på de store fællesarealer og de nyligt anlagte udeområder, samt sportsaktiviteter i Hundestedhallen, der lige ved siden af skolen.

Skolens værdier er formuleret i seks pejlemærker:

Udforske, Begejstre, Deltage, Skabe, Stræbe Erobre – sammen!

Magleblikskolen har fået nye farver og spændende indretning. Foto: loa-fonden

Magleblik Skole skaber læring og udvikling for alle

Magleblik Skole ligger i Frederiksværk lige ved siden af Frederiksværkhallen, og har god plads for eleverne at boltre sig på til leg og læring.

Rygtet vil vide, at Magleblik Skole har flest kvadratmeter pr. elev af alle skoler i Danmark, og de er godt udnyttet. Blandt andet i form af unikke faglokaler, huler, klatrevægge og udendørs arealer med plads til leg, løbebaner osv. Skolens kvadratmeter bruges hver dag flittigt og kreativt af både elever og ansatte.

Magleblik Skole beskriver, at de arbejder ud fra en mission om, at alle skal lykkes på deres egen måde. Først og fremmest eleverne, men også trivsel blandt lærere, øvrige ansatte, forældre og andre samarbejdspartnere har stor betydning. Det er vigtigt, at alle der har berøring med skolen, får en oplevelse af at blive mødt, set og at kunne mestre.

Magleblik Skole arbejder ud fra tre værdier:

Læring og udvikling for alle, forpligtende fællesskaber og tydelighed

Ølsted Skole arbejder som Verdensmålsskole

På Ølsted Skole har de en vision om at blive en Verdensmålsskole. På baggrund af FN’s 17 verdensmål har skolen øget sit fokus på deres globale, faglige profil.

Ved at give eleverne indsigt i samtlige verdensmål, vil skolen omdanne faglig viden til praktisk handling. Det vil ruste eleverne til at få et medborgerligt udsyn, både lokalt, nationalt og globalt.

Ølsted Skole har i den forbindelse allerede iværksat konkrete tiltag. Blandt andet tilbydes valgfaget ”Verdensmål og verdensborgerskab”, hvor skolen arbejder på at uddanne egne elever til verdensmålsambassadører. Derudover fokuserer hele udskolingen innovativt og aktivt på skrald i lokalmiljøet.

Udover at give deres elever et globalt perspektiv med i deres faglige rygsæk, fokuserer Ølsted Skole også på fællesskab og traditioner eleverne imellem. Blandt andet har skolen tradition for at lave en fælles skovtur for indskolingen, holde brætspilsdag for mellemtrinnet og tage udskolingen med på studietur.

Melby Skole er blevet selvstændig igen

Melby Skole ligger i den lille landsby Melby mellem Liseleje, Frederiksværk og Hundested. Her har 450 elever sin daglige gang, og de er omkring 21 elever pr. klasse.

Skolen blev i 2011 lagt sammen med den forhenværende skole, Enghaveskolen, under det fælles navn Frederiksværk Skole. I 2017 blev det dog besluttet at genrejse den gamle Melby Skole, der atter blev selvstændig med egne værdier og med en ledelse tæt på hverdagen.

Under sammenlægningen blev Christian Wibeck-Nilsson ansat som afdelingsleder, og i dag er han skolens øverste leder.

Læs mere om Melby Skole her.

Halsnæs Lilleskole arbejder med kreative læringsfællesskaber

Halsnæs Lilleskole har lokaler på en gammel gård med placering i landsbyen Torup, og er i bogstaveligste forstand en lille privatskole med ca. 200 elever.

At skolen er en lilleskole, betyder, at det er en friskole. Her arbejder skolen under bestemmelserne i Friskoleloven, der fastsætter, at en elev efter endt skolegang skal have mindst samme kundskaber, som hvis eleven havde gået i en almindelig folkeskole. Forskellen ligger i graden af frihed og selvbestemmelse i, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt og organiseret.

Med barnets dannelse og udvikling i centrum arbejder skolen på at skabe et fremsynet og moderne skoleforløb. På Halsnæs Lilleskole tages der afsæt i pædagogiske mål, og det er helt centralt for skolen at holde fast i nærvær og dialog i mødet mellem børn, voksne og fagområder.

På Halsnæs Lilleskole arbejdes der med læringsfællesskaber, hvor børnene får mulighed for at bevare og udvikle deres kreative sider, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Derfor er undervisningen ofte organiseret i form af projekter, så børnene kan udfolde sig og bruge deres styrker.

Vinderød Privatskole har fokus på tryghed og nærvær

Vinderød Privatskole er kendetegnet ved at være en hyggelig, mindre skole, hvor eleverne fra de forskellige klassetrin kender hinanden godt på kryds og tværs.

Med afsæt i fælles aktiviteter på tværs af årgangene, stræber skolen efter at skabe et fællesskab blandt eleverne. Det er et vigtigt pejlemærke for skolen, at eleverne lærer at behandle hinanden på en respektfuld og ordentlig måde uanset alder og køn.

Skolens ældste bygninger stammer fra tiden som landsbyskole og er mere end 200 år gamle. Sidenhen har stedet undergået mange udbygninger og moderniseringer, men atmosfæren er dog den samme. På skolen er der stadig et stort fokus på at have det trygt og rart. På Vinderød Privatskole arbejder de ud fra devisen om, at eleverne netop trives bedst fagligt og socialt i et nært og trygt miljø. Derfor er der også max 24 elever i hver klasse.

Værdigrundlag på Vinderød Privatskole:

Respekt, Nærvær, Tryghed, Ansvarlighed, Forskellighed

Privatskolen ‘Skolen ved Havet’ fokuserer på børnefællesskaber og høj faglighed

I Lynæs ligger Skolen ved Havet, der er en privatskole med klasser fra 0.-9. En dela f klasserne har overlap, hvilket vil sige at det fx er 1. og 2., der har undervisning sammen.

Skolen ved Havet vil skabe et læringsmiljø, hvor alle skolens elever når længst muligt, – både fagligt og personligt.

At nå langt er ifølge deres værdier en individuel ting. De arbejder for at alle åå Skolen ved Havet skal oplever succes.

Skolen er netop blevet udbygget og der er nu plads til flere elever.

På specialskolen Lillebjerg styrkes elever med manglende trivsel

Lillebjerg Skole blev for nyligt indviet til skolestart, og er et specialtilbud for børn og unge i Halsnæs Kommune, der af forskellige grunde ikke kan trives i en almindelig klasse i folkeskolen.

Som udgangspunkt henvender skolen sig til normalt begavede børn, der enten er i dårlig trivsel og social udvikling i skolemæssig sammenhæng eller i hjemmet.

Lillebjerg Skole tilbyder disse børn og deres familier et forløb, hvor det er målet at hæve elevens selvværd og sociale og faglige kompetencer. Det er en del af målet, at eleven efterfølgende skal kunne vende tilbage til livet på en almindelig folkeskole, eller at andet relevant tilbud skal muliggøres.

Lillebjerg Skole er normeret til at have 50 elever i alderen 6 til 17 år. Desuden er der plads til 15 elever med behandlingsbehov.

april12021

1. april: Massiv tilflytning får Halsnæs til at indføre grænsekontrol

KristianBo ved vandet, Livet i Halsnæs

Tilflytning fra især Vesterbro og Nørrebro i København får nu Halsnæs til at indføre kontrolposter og bomme ved kommunegrænsen. Det er nemlig problematisk at så mange folk med så forskellig kulturel baggrund flytter til området. Kregme-rundkørslen er i spil til et egentligt tilflytter-checkpoint.

Bægeret er fyldt, der kan ikke integreres flere og der indføres grænsekontrol for at bremse invasionen.

Omtrent sådan lyder det i den nordsjællandske kommune Halsnæs, hvor tilflytning fra Vesterbro og Nørrebro i København er eksploderet de seneste år.

I mange år har Halsnæs ellers levet et stille liv med ro, skøn natur og kort til hav og fjord. Men den tilværelse er der vendt op og ned på efter især københavnske børnefamilier i stor stil har fået øjnene op for området. Og det er et problem med en så voldsom tilflytning og kulturindvandring på så kort tid.

Derfor indføres der et såkaldt tilflytter-checkpoints ved blandt andet Kregme for at stoppe masseindvandringen. Det viser interne papirer som ‘Vi Elsker Halsnæs’ er kommet i besiddelse af.

Der er intet officielt ude endnu, men borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen, erkender, at der er drastiske skridt på vej, som han kalder ‘nødvendighedens politik’.

“Vi må gøre noget nu! Længe har vi haft en stiltiende aftale med Tisvildeleje og Rågeleje om at de håndterede københavnerne. Aftalen var klar: De platter københavnerne for dyre latter, og vi får lov til at være i fred. Men den ordning er tilsyneladende ved at smuldre,” siger borgmesteren og fortsætter: ‘Normalt er vi gode til at integrere folk fra alle mulige steder i verden, og vi er glade for alle slags folkeslag, men det her er en så anderledes kultur, at vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært.”

Da langt de fleste københavnere kommer via Hillerød til Halsnæs, er det oplagt, at det største checkpoint skal ligge i Kregme. Ifølge borgmesteren fik man i sidste øjeblik tilføjet aftalen om grænsebomme og manuelt check af køretøjer til den igangværende ombygning af Kregme-rundkørslen med et samlet byråd bag.

Og rygtet er løbet til København.

“Folk ved jo godt, at det strammer til, da det spredes hurtigt i tilflytter-miljøet. Derfor har vi set folk, der tilsyneladende bare er på en weekendtur i sommerhus, men reelt har pakket det meste af deres lejlighed ned i en GoMore bil. Derfor er vi nødt til at tjekke alle fremover,” siger han.

Madvaner er blevet en kulturel slagmark i Halsnæs

Tiltaget med at opsætte checkpoints kommer på baggrund af flere opråb til kommunen om den gradvise ændring af samfundet, som borgerne i Halsnæs oplever. Ifølge Steffen Jensen er det på mange forskellige parametre tilflytternes meget anderledes livsstil slår igennem: Mad, jobs og generel opførsel.

En af dem, der har henvendt sig flere gange med sin frustration er Sigrid Jespersen. Hun bor i Ølsted og har børn på Ølsted Skole.

“Jeg har virkelig prøvet at tale med de nye, men de har en meget anderledes måde at se verden på. Fx havde vi en tilflytterfamilie fra Nørrebrogade, der brugte et helt forældremøde på brokke sig over, at der ikke er en fast falaffel-ordning på skolen, “ fortæller hun.

En anden der jævnligt oplever, hvordan madvaner og særlige skikke har stor vigtighed for tilflytterne fra København er varehuschef i Kvickly i Frederiksværk, Søren Henriksen:

“Det er sket flere gange, at en tilflytter har grædt i baglokalet, fordi der manglede vegansk blåbær-is eller en særlig økologisk rosévin,” fortæller han.

Ifølge varehuschefen kan de fleste triste tilflyttere dog muntres op med et lille trick: “Vi serverer dem en af vores kanelsnegle i en lille kagekasse fra Lagkagehuset. Det er lidt snyd, men det får de fleste til at falde til ro, så de kan fortsætte indkøbet.”

Anderledes livstil udfordrer lokale

En anden del af Halsnæs, der er hårdt ramt af tilflytning er Lynæs og Hundested, og en hurtig tur på de to respektive havne giver et indblik i, hvilke holdninger, der florerer om tilflytterne.

Kaspar Berthelsen, der er ved at lappe sin knallert, er klar i mælet:

“De kommer med deres lånevurderinger og F-16-lån og hvad det nu ellers hedder. De tager vores piger og vores huse. Det er ikke mange år siden, at man på ‘Generalen’ eller ‘Dolken’ kunne rafle sig til et sommerhus med havudsigt, men det er sgu slut nu,” siger han vrissent, og fortsætter: “Og så laver de jo ikke rigtig noget andet end at være på instagram og gå rundt klitterne efter havtorn til deres hipster-marmelade”.

Anette Hansen, der har kommer forbi, tilføjer lavmælt: “Og så fylder de veje og fortove med deres Christianitcykler. Vi kalder Nørregade for Suezkanalen, når sådan en par kassecykler laver prop.”

Også positive konsekvenser ved tilflytning

Det er dog ikke kun negativt med den store interesse fra københavnerfamilierne. Mange halsnæsborgere oplever nemlig, at det er blevet nemt at komme af med skrald.

I Lynæs er der flere interimistiske loppemarkeder i garagerne rundt omkring, og ifølge en anonym Lynæsborger, har det aldrig været nemmere at sælge ubrugeligt ragelse:

“Gammelt skrammel som vi før var nødt til at køre på genbrugspladsen, bliver nu revet væk til ublu priser. Vi skiftes til at skrive skilte med ‘Vintage’ eller ‘Retro loppemarked’ med vaklende bogstaver. Det virker bedre end at køre et boost på Facebook,” siger den helt anonyme Ole Henriksen.

En ny verden åbner sig for heldige

En af dem, der nåede at komme ind i kommunen før kontrollen bliver intensiveret er Marijuanah Kjærsneppe. Hun er oprindeligt er yogainstruktør og SoMe-manager fra Vesterbro:

“Jeg synes, at vi er blevet taget godt imod, men der er selvfølgelig meget man skal vænne sig til. Jeg vidste fx ikke, at der fandtes hunde, der er større end, at de kan være i en håndtaske. Og så er der det med ikke at kunne hente en fortrydelsespille på Steno Apoteket. Det skal man lige lære at planlægge efter,” siger hun.

Det er uvist, hvornår checkpoints og grænsebomme er installeret og klar til at begrænse tilflytningen til Halsnæs. Ordningen har en såkaldt solnedgangsklausul, hvilket betyder at initiativet skal revurderes senest den 1. april 2022.

marts82021

Nordsjællands ‘Sunshine state’? Det er Halsnæs!

KristianLivet i Halsnæs, Natur, Sommerhus, Tal og fakta

Halsnæs Kommune har flest solskinstimer i hele Region Hovedstaden. Til gengæld falder der mindre regn i den nordsjællandske kommune, der også topper på varmegrader.

Det gælder om at smøre solcreme på næsen og gemme paraplyen væk, når du er i Halsnæs i Nordsjælland. Området er nemlig det mest solrige i Region Hovedstaden, viser vejrdata fra de seneste 10 år i følge TV2 Lorry.

Data peger entydigt på Halsnæs Kommune som regional vinder, når det gælder flest solskinstimer og mindst nedbør.

Konkret har Halsnæs Kommune mere end 1800 solskinstimer om året, hvilket ligger lidt under niveauet for for eksempel Bornholm, Samsø og Læsø, der år efter år topper den nationale liste over solskinstimer med omkring 1900 solskinstimer.

Landsgennemsnittet for solskinstimer om året ligger på 1718 timer.

Når det kommer til nedbør er Halsnæs til gengæld i bund med kun 619 millimeter om året, hvilket er det laveste i regionen. I den anden ende ligger Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk og sjasker med tæt på 700 millimeter om året.

Halsnæs er en kystkommune

Der er flere grunde til at Halsnæs har masser af solskin, men den største er, at Halsnæs er en kystkommune.

Det forklarer DMI’s klimatolog, Frans Rubek, til TV2 Lorry. Ifølge ham er der typisk langt mere sol og mindre regn i områder med meget kyst og dermed kort til vandet.

Han begrunder de mange solskinstimer med, at kysterne i gennemsnit ligger lavere, og dermed ikke får presset luften så højt op, som områderne midt inde i landet.

De store skovområder i Nordsjællands midte får generelt mere nedbør og mindre solskin, fordi skove har større ”ruhed” end flade marker, og derfor opbremses luften mere.

I Halsnæs kan man maksimum være fem kilometer fra enten Arresø-vand, fjordvand eller havvand.

De mange solskinstimer peger på, at det ikke er helt tilfældigt med det store antal af feriegæster ved de nordsjællandske kyststrækninger.

”Det er velkendt, at Nordsjællands kyst er et godt sted at have sommerhus, og det må der jo være grunde til udover, at der er strand. Og det kan man sige, at data her også viser,” siger Frans Rubek.

Lange kystlinjer giver varme

Halsnæs har ikke bare flest solskinstimer og lav nedbørsrate. Beboere og sommerhusejere i kommunen kan tilmed glæde sig over lune og mindre udsvingende temperaturer, og det er på grund af de lange kyststrækninger.

Kystkommuner har generelt gode gennemsnitstemperaturer, forklarer Frans Rubek, da temperaturerne er knap så udsvingende som i kommunerne på blandt andet indre Sjælland.

Gennemsnitstemperaturerne er mere stabile ved kysterne, da havene fungerer som varme-reservoirer. Havene er altså med til at regulere temperaturerne på en anden måde, og derfor har kommuner, der ligger mere inde i landet, sværere ved at regulere temperaturforskellene, når vejret skifter.

Ser man på Stevns Kommune, der har kystlinjer ud mod Køge Bugt og Østersøen, er gennemsnitstemperaturerne også yderst stabile.

Tilsvarende resultater ses i Halsnæs Kommune, der har lange kystlinjer ud mod Kattegat, Isefjord og Roskilde fjord. Her er det relativt varme vand med til at sende temperaturerne i vejret uden alt for store temperaturudsving.

For beboere i Halsnæs Kommune betyder det, at der typisk ikke bliver hverken helt så koldt om vinteren eller helt så varmt om sommeren. Samtidig kan de nyde mange gode solskinstimer og færre regnvejrsdage end gennemsnittet.

På den regionale liste ligger kommuner som Ballerup og Herlev nederst med færrest solskinstimer.

februar132021

Torup er blandt Danmarks tre hotteste landsbyer

KristianKultur, Livet i Halsnæs, Tilflytter, Torup

Der er få landsbyer, der kan tiltrække nye beboere som Torup i Nordsjælland. Derfor er den lille by mellem Frederiksværk og Hundested kommet på det varme landkort over de hotteste og mest inspirerende landsbyer som blandt andre Aalborg Universitet står bag.

En af de tre hotteste landsbyer i Danmark. Sådan lyder dommen over Torup, der igen-igen bliver fremhævet som foregangseksempel på, hvordan små landsbyer overlever og udvikler sig i en tid, hvor urbanisering og centralisering ellers lægger mange små samfund øde landet over.

Sammen med to andre, måske lidt mere landskendte lokationer nemlig Svaneke på Bornholm og surfer-mekkaet Kltmøller, er landsbyen i Halsnæs Kommune fremhævet som en såkaldt ‘varm zone’.

Grundene til kåringen som varm zone, er blandt andet på grund af sin store evne til at tiltrække børnefamilier og det man i kalder ikke-gennemsnitlige familier. Det betyder, at der i højere grad, flytter andre typer mennesker til end der eller gør til områder man normalt ville sammenligne med.

Økobyen Dyssekilde er fyldt med anderledes huse, hvor byggeformer og energiforbrug nytænkes. Foto: Mette Johnsen/Varme Zoner

Det er projekt Varme Zoner, der fremhæver Torup som en af de landsbyer, der har knækket koden til at få de små samfund til at fungere og ikke mindst tiltrække nye beboere.

Projektet er forankret hos Thy Erhvervsforum, der i flere år har haft fokus på sammenhængen mellem job og livskvalitet i Thy.

Men i dette projekt kigger Thy Erhvervsforum altså længere end egne klitter, og har også involveret balndt andre Aalborg Universitet og konsulenthuset COWI.

Økobyen Dyssekilde trækker Torup op

Ikke overraskende er det Økobyen Dyssekilde, kaldet ØD, der er det store trækplaster og afgørende element for at fremhæve Torup som en ‘varm zone’.

I projektets konklusioner lyder det: “Det er Økolandsbyen Dyssekilde og dermed det, som visionære og initiativrige mennesker har skabt, som umiddelbart får Torup til at skille sig ud.”

Og det lyder videre: “Selvom folk er forskellige, er man grundlæggende fortsat enige om en bestemt måde at leve sammen på. Det resulterer i en relativt homogen gruppe, som nye mennesker med lyst til livet i (øko)landsbyen har forholdsvis nemt ved at finde sig til rette i.”

Besøg Dyssekildes hjemmeside her.

Fire faktorer tiltrækker tilflyttere

Overordnet har projektet ‘Varme Zoner’ nedbrudt de fire faktorer, der er vigtige for at tiltrække og fastholde tilflyttere til Torup.

I projektet peger man på at Torup slår ud på sammenhængskraft, mødesteder, skabertrang og x-faktor.

Konkret fremhæves det, at sammenhængskraften i Torup og Dysekilde er stor, og fordres af en stor nærhed, åbenhed og tryghed. Mødestederne er mange, varierede og hyppige, og skabertrangen er stor og inspirerende.

I x-faktor-kategorien ligger kvaliteter som fællesskab og selve stedet, hvor landsbyen er.

Læs om resten af faktorerne her og mød nogle af Torup-tilflytterne Gry & Morten og Rikke og hendes familie.

Anbefalinger til andre landsbyer

Der skal nok have været et par hovedrystende Halsnæs-borgere, den gang de første spadestik til Økobyen Dyssekilde i Torup Landsby blev taget for mere end 30 år siden. Men det er længe siden og hovedrysten er blevet til anerkendende nik.

Torup Børnehus holder til i en gammel murermestervilla. Foto Mette Johnsen/Varme Zoner

Og andre landsbyer skal lære af Torup, Svaneke og Klitmøller, hvis de vil ind i den ‘varme zone’.

Anbefalingerne til andre byer er på det overordnede plan, at man skal sætte sine ambitioner højt, at man ikke skal regne med frivillige kræfter til at bære det hele, at man som lokalsamfund skal have ‘ja-hatten’ på og at det uvante måske er der, hvor den næste store succes ligger. Se flere anbefalinger her.

Torup rummer i dag en lilleskole, børnehave, forsamlingshus, kirke, café, brugs, økobutik, galleri, koncertsteder, et bageri, selvstændige erhvervsdrivende og klinikker.

I den tidligere stationsbygning er Torup Bogby og et kontorfællesskab flyttet ind.

Herudover foregår der mange kulturelle og sociale aktiviteter i landsbyen, blandt andet en årlig bevægelsesfestival, kunst- og bogfestival, koncerter, udstillinger, kurser, filmfestival, madmarked og Himmelstorm Musikfestival.

I 2019 blev Torup desuden kåret til Årets Landsby af Landdistrikternes Fællesråd.

oktober42017

Økosamfundet Dyssekilde fik os til Halsnæs

KristianDrømmebolig, Kultur, Livet i Halsnæs, Tilflytter, Torup

Gry, Morten og datteren Saga flyttede i februar 2017 ind i Økosamfundet Dyssekilde. De nåede et enkelt pit-stop i et andet bofælleskab i Ny Hammersholt ved Hillerød, inden valget faldt på Torup i midten af Halsnæs. Vi har mødt dem til en snak om det særlige ved Torup, og især Økosamfundet Dyssekilde (ØD). Og også hvordan det er gået med at falde til som børnefamilie og københavnere i den norvestlige del af Nordsjælland.

– Det startede egentlig tre år før, hvor vi sad i vores andel i København og googlede bofælleskaber på Sjælland. Der stødte vi første gang på Dyssekilde. Efter ét besøg, var vi allerede forelskede. Vi var dog lidt bekymrede for at flytte så langt fra København, og fandt i mellemtiden et bofælleskab i Hillerød, hvor vi lejede os ind for et halvt år, og prøvede konceptet ”bofælleskab” af. Vi endte efterfølgende med at blive et år mere, i et lidt mere klassisk kollektiv og deleværelser, men fandt ud af, at en dør til vores eget, faktisk passede bedst til os, fortæller Gry.

– Det passede også med, at nu var der blevet et rækkehus ledigt her på Regnbuen i ØD. Og så slog vi til. Tanken om fælleskabet, rummeligheden og idelogierne bag stedet talte meget til os. Også det at blive en del af noget etableret, og ikke starte fra bunden med opbygning af helt nye bofælleskaber. Det flirtede vi ellers også lidt med tanken om, fortsætter Morten, der stadig har arbejde i København, men med en ekstra hjemmearbejdsdag.

hus torup — Morten og Gry forelskede sig første gang de besøgte Dyssekilde. Der gik dog næsten 2 år, før de flyttede hertil. Her foran rækkehuset i Regnbuen. (Foto: Fotonova)

92 kvadratmeter ejerskab i unikt fællesskab

– Vi har nu vores eget hjem – et godt begynderhjem, som de forrige ejere sagde. Med alt hvad vi behøver, og så er udearealerne fælles. Selvom ØD er et fællesskab, så er der respekt for privatlivet, men heldigvis masser af muligheder for at interagere, gå i aktivitetsgrupper og starte nye fællesprojekter op. Det fornemmede vi allerede inden, og vi er ikke blevet skuffede, fortæller Gry og fortsætter:

– Jeg er også hurtigt faldet til, og kommet med i forskellige aktivitetsgrupper. Nok fordi jeg var i gang med at skrive speciale, da vi flyttede herop, og havde mange hele dage i og omkring Torup. Så møder man mange mennesker, og alle har været så imødekommende. Hele livet er repræsenteret her – ung som gammel – det er fedt!

Morten er stadig ved at lære stedet bedre at kende:

– Personligt tror jeg, at Dyssekilde er en smule for stort til, at jeg hurtigt har kunnet danne mig et overblik og fundet min rolle. 200 mennesker lyder måske som et meget lille samfund, men når man skal indgå i fællesskab, er det faktisk lidt af en øvelse. Heldigvis har det kun været positive bekendtskaber, med alle de folk, vi allerede har mødt. Og jeg vild med mentaliteten, som er lidt mere ”rough and rowdy”. Det virker som om alt kan lade sig gøre.

Læs også: Ungt blod til den gamle havn

Halsnæs er et skattekammer, der bliver ved at overraske

– Vi kendte langt fra alle områder i Halsnæs, da vi flyttede. Og har stadig meget til gode. Men vi besluttede som første ferie i sommers at tage cyklen rundt og besøge de forskellige campingpladser. Vi fandt ud af, at området var et skattekammer af små unikke og helt fantastiske områder. Hundested kan man få sin havnestemning og efterhånden også lidt hipster-kultur, i Sølager har man spisekammeret, og vi fandt også den fineste gamle have og frugtplantage med pluks-selv frugt lige uden for Torup.

Morten fortsætter: – Og vandet og strandene er en historie for sig. Vi er tæt på nordkysten og Hald strand, og kan nemt cykle derned og lege eller gå tur med Saga. Det er fedt. Og Lynæs har givet mig mere lyst til at udleve min surfer-drøm. Det er simpelthen så cool og lækkert derude. Jeg tror slet ikke, at vi er færdige med at opleve hvad vi har fået med i pakken heroppe.

Se også: Lynæs tog os med storm

Datteren Saga nyder den lokale børnehave og skal med tiden også gå på den lokale lilleskole. (Foto: Fotonova)

Torup – En landsby med uforholdsmæssig meget energi

– Vi fornemmede allerede inden vi flyttede, at Torup kunne noget særligt. Et mejeri er blevet lavet til kultur- og musikhus og deleværksted, den populære lilleskole er åbnet på privat initiativ, og landsbycenteret og lokalrådet Torup Ting fortæller historien om en by, der vil skabe noget sammen. Det er en energi, som ikke er bare kommer af sig selv eller findes i alle byer af denne størrelse, forklarer Gry, som også for nyligt har meldt sig til en lokal byudviklingsgruppe under Torup Ting, som har sat sig for at styre udviklingen af en ny øko-bydel.

– Den lokale Torup Børnehave blev også oprettet af forældre fra Dyssekilde og er meget populær. Derfor skrev vi også Saga op lige så snart, at vi vidste, at vi ville flytte hertil. Det er unikt, at så mange tiltag sker, mest af alt fordi folk gerne vil investere sig selv i fælleskabet. Det smitter, og giver lyst til man selv finder interesser og invitere folk med i udviklingen, fortæller Morten.

Det er tydeligt at fornemme, at I er vilde med Dyssekilde og Torup, men havde I købt hus, hvis Dyssekilde lå et andet sted på Sjælland end lige Halsnæs?

– Det tror jeg faktisk ikke. Vi var rundt og se på nogle andre muligheder, også syd for København. Men Torup er noget særligt, men også fordi det ligger, hvor det gør. Her er liv, og højt til loftet, og naturen er vild og utæmmet. Vi fornemmede, at man fik meget med i pakken her. Vi bruger allerede mange af de omkringliggende byer. Og så havde jeg også et kæmpe ønske om at komme tættere på vandet, svarer Gry med reference til havet, fjorden og Arresø som omgiver Halsnæs.

– Det ville ikke være dårligt, hvis København var lidt tættere på. På den anden side får jeg hørt rigtig mange lydbøger i bilen på vej til arbejde, svarer Morten med et grin. Vi er glade for vores beslutning, både om bofællesskab og Halsnæs, og vi har fundet et godt hjem, der passer til os. Mere kan vel ikke ønske sig.

Nysgerrig på Dyssekilde? Besøg deres hjemmeside her.

april282017

Børnevenligt bibliotek er det naturlige samlingssted

KristianBørn og unge, Kultur, Livet i Halsnæs

Halsnæs Bibliotekerne er langt mere end bøger, udlån og stille samtaler. Her mødes børn, forældre, borgere, ildsjæle – ja, mennesker af alle slags. Adresserne i Hundested og Frederiksværk er aktive, åbne huse med masser af tilbud i øjenhøjde, og med mulighed for selv at skabe egne arrangementer. Vi møder Rubina, der arbejder på 7. år med at skabe gode oplevelser, og Katrine og Carina der som tilflyttere blandt andet bruger rammerne til at arrangere legestue sammen med andre småbørnsfamilier.

– Jeg elsker at se vores lokaler skifte udseende og blive brugt til alle tænkelige aktiviteter. Nogle gange er her skoleklasser, der modtager undervisning. Andre gange er her børn, der lege på digitalt Wizefloor eller klatrepuder, og nogle gange er der roligt og folk, som nyder dagens avis eller søger litteratur, fortæller Rubina Afzal, der er vicebiblioteksleder i Frederiksværk. Hun fortsætter:

– Vi har naturligvis udlån digitalt og i fysisk form som alle andre biblioteker, men vi er meget bevidste om at følge med tiden og åbne bibliotekerne op for flere muligheder og brugernes behov og ønsker. Vi har skiftende udstillinger, temaer og arrangementer, og ser os først og fremmest selv, som et sted der er i bevægelse, og som et sted der skal være rart at komme.

– Det er servicen, der skal være i top. Jeg ved, at mange af vores brugere er enige i, at stemningen her er nem og ligetil. Her er ikke for fint, og man får tingene til at ske, og man siger tingene, som de er. På den måde adskiller vi os nok ikke fra resten af lokalsamfundet, griner Rubina.

Rubina åbne biblioteker — Rubina (tv) er ansat på 7. år på Halsnæs Bibliotekerne, og elsker at kunne hjælpe folk i deres søgning.

Lån dit bibliotek – til næsten alt og altid!

Hundested bibliotek og Frederiksværk bibliotek har åbent fra klokken 6-23 alle dage. I dagtimerne de fleste dage er der betjening, og kommer du tidligt eller sent, kan du lukke dig selv ind med dit sundhedskort, når det bare er registreret som lånerkort.

– Åbningstiderne er med konceptet ”åbne biblioteker” tilpasset, så folk bedre kan bruge stederne, når det passer ind i deres hverdag. Skal man bruge personale, kan man finde de præcise servicetider på nettet. Som del af denne åbenhedskultur, så låner vi også vores lokaler ud, hvis folk har noget de gerne vil afholde eller invitere til. Uanset om det er en mødre-gruppe, der gerne vil have en fast mødebase og legeaftale her, eller eksempelvis lokalhistorisk forening, der vil holde foredrag eller foreningsmøder, forklarer Rubina.

Vi er en del af samme lokalsamfund – og her får vi ting til at ske.

– Der er i teorien ingen grænser, bare folk rydder op og passer på stedet. Nogle gange hjælper vi også til som medarrangører. Vi er en del af samme lokalsamfund, og kan få mange ting til at ske sammen. Et godt eksempel er en idé, som vi havde om ”Halsnæs bogfest”, hvor vi gerne ville hylde lokale forfattere, der nu og gennem tiderne har skrevet om Halsnæs. Det bliver nu en festdag d. 21. oktober, hvor 25-30 lokale ildsjæle mødte op til vores første idémøde og støtter op om arrangementet, der nok skal blive et stort hit.

– Det er sådan nogle ideer, der gør det skønt at arbejde her. Kollegaer og lokale borgere, der får ting til at ske. Og er med til at skabe et levende kulturhus og samlingssted – tilfældigvis i rammerne af et bibliotek, fortæller Rubina med et smil.

Her et par unge i gang med at teste Wizefloor af. Et spil og bevægelsesværktøj, der aktiveres med fødderne.

Legestue og børnebibliotek

Biblioteket kan også være samlingssted for børnefamilier i Halsnæs. Det er Carina og Katrine på Frederiksværk bibliotek et godt bevis på:

– Jeg er oprindeligt fra Frederikssund, men som tilflytter og på barsel kigger man efter tilbud i lokalområdet. Der findes grupper på Facebook for hjemmegående og andre legestuer, men gennem mødregruppen og Katrine fandt jeg denne legestue på Frederiksværk bibliotek, fortæller Carina, der er på besøg denne onsdag formiddag med sønnen Wilas.

– Vi mødes lige nu fast om onsdagen, men det har også været andre dage. Og ellers skriver man bare inde på Facebookgruppen, at man tænker at tage herned. Normalt er vi et par stykker, og nogle gange 4-5, hvis det passer i folks kalender. Har man helt små babyer, så er det mest sofaen vi bruger, og snakker med andre forældre, og lidt større børn elsker at lege med de mange redskaber og Wizefloor, når vi samles, forklarer Katrine.

Link til Facebookgruppen: Frederiksværk legestue

Carina (th) og Katrine (tv) har selv taget initiativ til at mødes til legestue, hvor flere er velkommen.

Et super tilbud for børnefamilien

– Jeg har en søn på to og kendte Halsnæs og Frederiksværk fra min egen opvækst her, så biblioteket var ikke helt nyt for mig. Men man søger stadig fællesskaber og muligheder, når man flytter tilbage eller går på barsel. Og de tilbud er der heldigvis her i byen, man skal bare lige lave en søgning og spørge sig lidt for. Vi er glade for at være flyttet hertil – også med småbørn, fortæller Katrine med den lille Valdemar på armen.

– Der findes også store grupper for hjemmegående mødre, der arrangerer ting og legestuer i fx Annisse, hvis man er villig til at køre lidt for det. Men det er dejligt, at man også kan trille ned på biblioteket. Det kan være rart at komme lidt ud, og få lidt plads at lege og mødes på, der er uden for husets fire vægge. Og så er det gratis, konstaterer Carina.

Begge er de enige om, at der er plads til mange flere i legestuen, og at folk bare skal melde sig ind i gruppen eller selv finde vej herned. Bibliotekerne i Halsnæs er som skabt til børnefamilier.

Læs også om et andet tilbud til småbørnsfamilien: Musikken bringer os sammen

tilbud for børn Halsnæs [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

januar122017

Nordsjællands bedste beliggenhed

KristianDrømmebolig, Frederiksværk, Livet i Halsnæs

Midt mellem Arresø, Roskilde Fjord og Kattegat ligger Halsnæs. I den sydelige del ligger det naturrige bysamfund, Kregme, hvor beliggenhed og pris gør det attraktivt at bo og bygge nyt for børnefamilien.

Når boligdrømmen skal forfølges, er der typisk rigtig mange hensyn at tage med i betragtningen. Hvor langt er der til arbejdspladsen? Hvad er det for et sted, vi gerne vil bo? Hvad har vi råd til? Hvor mange kvadratmeter kunne vi tænke os? Hvad er vigtigst for os i dagligdagen?

Vi ved godt, at beliggenhed er både relativt og subjektivt, men Halsnæs kunne være svaret for familien, der leder efter størst muligt rådighedsbeløb i dagligdagen efter huskøbet, og som også er på udkig efter unikke naturoplevelser i Nordsjælland. Halsnæs er i det mindste en overvejelse værd, hvis man er på udkig efter ny bolig i Nordsjælland eller Københavns omegn.

Hvor ligger Halsnæs?

Halsnæs ligger i den nordvestlige del af Nordsjælland, med Hundested og Frederiksværk som de to største byer. Næsset har givet navn til kommunen, som med vand på tre sider, giver rig mulighed for at nyde kysten, strandene fx Liseleje strand, havnene og Danmarks største sø, Arresø.[/vc_column_text][vc_toggle title=”Afstande og tid” color=”green” el_id=”1459769919734-c6cebac1-dd4c”]Afstande og rejsetid med bil fra Kregme til:

Hillerød – 14 KM, 15 minutter

Frederikssund – 12 KM, 11 minutter

Bagsværd – 38 KM, 30 minutter

Rådhuspladsen, KBH 51,2 KM, 40 minutter

(kilde) krak.dk/ruteplan[/vc_toggle][/vc_column][vc_column][/vc_column][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_gmaps link=”#E-8_JTNDaWZyYW1lJTIwc3JjJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cuZ29vZ2xlLmNvbSUyRm1hcHMlMkZlbWJlZCUzRnBiJTNEJTIxMW0xOCUyMTFtMTIlMjExbTMlMjExZDE0Mjk2Mi43Mzk1OTM3NTI3NSUyMTJkMTEuOTc0MDA5NzM3NDczNzQxJTIxM2Q1NS45NTI5NjI5Njk3NDczNCUyMTJtMyUyMTFmMCUyMTJmMCUyMTNmMCUyMTNtMiUyMTFpMTAyNCUyMTJpNzY4JTIxNGYxMy4xJTIxM20zJTIxMW0yJTIxMXMweDQ2NTIxMjdhZDc5MjQ1YjklMjUzQTB4Y2Y2ZTQ1NTE5MjJkMjcxJTIxMnpTR0ZzYzI3RHBuTSUyMTVlMCUyMTNtMiUyMTFzZGElMjEyc2RrJTIxNHYxNDU5NzY3MDMzNTgzJTIyJTIwd2lkdGglM0QlMjI2MDAlMjIlMjBoZWlnaHQlM0QlMjI0NTAlMjIlMjBmcmFtZWJvcmRlciUzRCUyMjAlMjIlMjBzdHlsZSUzRCUyMmJvcmRlciUzQTAlMjIlMjBhbGxvd2Z1bGxzY3JlZW4lM0UlM0MlMkZpZnJhbWUlM0U=” size=””][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Byggegrunde til 525.000 kroner

Syd for Frederiksværk er det stadig muligt at reservere byggemodnede helårsgrunde til 525.000 kroner, i det moderne villakvarter med nyt børnehus, indkøbsmuligheder, lokalebanestation og masser af fællesarealer og nem adgang til naturen. En perle, hvis man drømmer om at bygge nyt i Nordsjælland – uden at det koster en formue.

Kregmes nye villakvarter med byggegrunde består i dag af Kirkevænget, Tårnvænget og det planlagte Skibsvænget.

Mød familien der byggede første hus på Kirkevænget

Læs om familien der byggede drømmeboligen i Kregme

Beliggenhed: Lidt afstand til København er et plus

At Halsnæs ligger små 50 kilometer fra København kan faktisk være et plus. Afstanden gør at lokalmiljøet lever og at der iværksættes masser af initiativer, kulturbegivenheder og oplevelser, da man ikke hurtigt er på et S-tog ind mod centrum af København. Så ønsker man bo i et levende og nærværende miljø, med jobmuligheder i de store byer i Nordsjælland, er Halsnæs en oplagt mulighed.

Læs hvorfor Thomas og Anne Kirstine valgte Frederiksværk fremfor områder tættere på København

Naturen, menneskerne og kulturen i Halsnæs er noget helt særligt. Her på Vi Elsker Halsnæs kan du få et indblik i, hvad det særlige er, og hvorfor os der bor her, synes her helt fantastisk. Måske kommer du på besøg en dag, og ser det med dine egne øjne. Indtil da ønsker vi dig “god opdagelsesjagt” i artiklerne om det rå og autentiske Halsnæs, og de mennesker der elsker at bo her!Råd til mere fritid og flere kvadratmeter

Placeringen af Halsnæs giver en klar førsteplads når det gælder boligøkonomien. Læs om sammenligningerne med resten af Region Hovedstaden, og hvor meget hus du egentlig får for pengene, og hvor meget en gennemsnitsfamilie har til rådighed om måneden, når regningerne er betalt. Flere analyser fra banker og brancheforeninger peger på Halsnæs som bedst på økonomien for en gennemsnitsfamilie.

januar52017

Gjethuset er Nordsjællands største kulturhus

KristianFrederiksværk, Kultur, Kultur, Livet i Halsnæs, Musik

Stort, større, GJETHUSET! Sådan kan man med god grund beskrive den historiske bygning, der stolt toner frem midt i Frederiksværk. Med koncerter og events året rundt, samt et særligt sted for kunst, frivillighed og kultur, så er Gjethuset hele Nordsjællands oplevelsescenter.

Vi har mødt to af de drivende kræfter, der hver dag planlægger, udvikler og skaber oplevelser fra deres kontor i Gjethuset. Manisha Petersen, der til dagligt står for PR, salg og marketing, og Morten Vilhelm, der er kunstnerisk og administrativ leder.

– Hver evig eneste dag bliver jeg mindet om, hvor fantastisk et sted det er, når jeg om morgenen kommer til den store, nærmest majestætiske, bygning. Indvendig er de rå vægge med til at fortælle historien om en storhedstid, hvor man støbte kanoner, og hvor industrien grundlagde byen, fortæller Manisha og fortsætter:

– Jeg er opvokset heroppe, og flyttede til København i forbindelse med at jeg skulle læse videre. Nu arbejder jeg så med det jeg elsker, nemlig kultur, musik og events. Det er fedt at være med til at skabe oplevelser i så historiske rammer, og i et område jeg holder meget af. Samtidig fornemmer man også, at der overalt er en stolthed omkring Gjethuset, og at det er vores allesammens kulturelle center. En slags musisk og kreativt forsamlingshus i stor skala.

Gjethuset blev opført i to etaper fra år 1761-1763 og 1766-1767, og ordet “gjet” kommer eftersigende af det tyske ord for “at støbe”. Støberiet var kernen i datidens danske militærindustri og kongerigets forsvar, og utallige kanoner blev sendt ud i verden herfra. I årene frem skiftede produktionen til andre industrielle formål, før det i 1990, efter en kraftig restaurering, kunne åbnes som Frederiksværks og siden hele Halsnæs’ kulturhus.

gjethus-foto33 — Manisha og Morten i den store eventsal. Til dagligt arbejder de med at udvikle Gjethuset som kulturhus. (Foto: Vi elsker Halsnæs)

Arrangementer året rundt – for alle

Et hurtigt kig ned over årets aktivitetskalender giver et godt indblik i den alsidighed, som Gjethuset rummer:

– Koncerter, foredrag, teater, messer, festivaller, stand-up, konferencer, kunstudstillinger. Ja, listen er sikkert længere end det. Vi gør en dyd ud af at fylde programmet med forskellige indslag – i et kulturhus af denne størrelse skal der være plads til mangfoldighed. Hvad enten det er en udendørs sommerkoncert med Kim Larsen, for mere end 4000 mennesker, eller børneteater en søndag eftermiddag, forklarer Morten.

– Jeg tror ikke, at vi ville kunne blive ved at med trække folk i Gjethuset, hvis ikke vi fornyede os. Derfor kigger vi også efter nye events og koncepter. Da jeg startede i Gjethuset, blev jeg ansvarlig for “Gjetloose”, som var en gruppe gymnasieelever, der stod bag en række koncerter for unge og upcoming bands. Denne gruppe fornyer vi nu, hvor de skal stå for den nye festival Nye Skud i maj 2017, der er en større festival med upcoming, danske bands og lokale musiknavne, forklarer Manisha og fortsætter:

– Det skal ikke være D:A:D-koncerter eller stand-up det hele, selvom det også er en del af, hvem vi er.

Når man kigger nærmere, og hurtigt får et overblik over, hvor meget der egentlig sker i løbet af et år, så bliver det også tydeligt, hvor meget man egentlig kan opleve i Gjethuset. Desuden har de cirka. 2000 m2 næsten altid en aktuel kunstudstilling i syd fløjen, og nogle gange er der faktisk flere arrangementer på samme dag.

Vi elsker vores frivillige

– Når vi siger, at vi er Nordsjællands største kulturhus, så handler det både om kvadratmeter og udvalg af events. Men også om den enorme opbakning, som vi har lokalt. Vi tæller ca. 80 frivillige, der stiller op med alt fra opsætning til afvikling – og også som personale i dagligdagen i caféen. Vi er én stor familie, og Gjethuset ville være noget helt andet uden dem, forklarer Morten.

– Vi kan også mærke opbakningen på vores Facebook-side, der lige nu tæller over 11.500 følgere, selvom Frederiksværk i sig selv kun tæller lidt over 12.000 indbyggere. Gjethuset er for hele området i Halsnæs, og vi har også tit gæster fra byer som Roskilde, Hillerød og Frederikssund. Det er på mange måde et samlingssted, som betyder meget for mange. Og på trods af vores størrelse er det nemt at komme i kontakt og dialog med os om et event eller andet, som man vil bruge Gjethuset til, forklarer Manisha.

Gjethuset er en selvejende institution, der er drevet som fond, og har til formål at drive et aktivt kulturhus i den historiske bygninger. Vil du vide mere, kan du med fordel klikke ind på Gjethusets egen hjemmeside eller besøge dem på Facebook. Der er altid noget nyt på programmet, og med garanti noget for enhver smag. Og her på Vi elsker Halsnæs kan vi slet ikke få armene ned, over hvor heldige vi er, at have Gjethuset som kulturelt fyrtårn i Nordsjælland.

Se aktuelle arrangementer og begivenheder på Gjethuset.dk eller deres Facebook.

januar12017

Skoleskak og trivsel på Frederiksværk skole

KristianBørn og unge, Frederiksværk, Livet i Halsnæs, Skoleliv

[vc_row][vc_column][vc_column_text]”Det handler om at give vores elever en god start på dagen, og give dem nogle tilbud, der ligger ud over normalen.” Sådan siger Ellen Tranberg Schultz, når hun bliver spurgt indtil, hvad det der skak i frikvartererne egentlig handler om, og hvorfor hun står klar klokken 7:30 med te, kakao og morgenkaffe i de kolde vintermåneder. Vi har mødt hende på en af de to afdelinger af Frederiksværk Skole, nemlig afdeling Enghave.

Ellen er skolelærer og underviser i engelsk, tysk og fransk på Frederiksværk Skole, hvor hun også er tilknyttet som læringsvejleder. Hun startede på skolen allerede i 2003, var væk en periode på orlov, og vendte tilbage til byen og skolen i 2013. Hun har i skoleåret 2015/2016 været med til at starte to nye initiativer op, som også fortsætter ind i 2017.

– Vi prøver nogle nye ting af, fordi en god skole er mere end undervisning og klasselokaler. Skoleskak var en idé, der udviklede sig fra et matematikforløb på mellemtrin, til et samarbejde med Dansk Skoleskak og senere en ny frikvarters-aktivitet. Morgenmødet er et andet initiativ på udskoling, som helt banalt handler om, at det skal være rart at komme i skole – og hvem kan ikke lide at sige ”godmorgen” og lige få en snak eller lidt varmt at drikke, inden man sætter sig til computeren eller åbner bøgerne op, fortæller Ellen.

børn spiller skak — Skak på Enghave startede som en undervisningselement i matematik. Nu er det en fast del af frikvarterene som børnene selv prioriterer.

Shhh… Vi spiller skak!

50-60 elever ved skakbrættet i det pædagogiske læringscenter hver dag, mere end 200 elever til skakturnering i idrætshallen en fredag inden vinterferien, og 16 elever på tur til DM i skoleskak ved Billund omkring påske. Det var nogle af højdepunkterne i 2016, som Ellen med kollegaerne Henrik og Anne Marie var med til at sætte op.

– Skak er et spil, en leg, og samtidig noget, der både træner, skærper evner og faktisk også skaber fælleskaber på tværs af alder og interesser. Vi har haft en fra 2. klasse, der spiller mod en fra 8., og hvor de faktisk spiller på lige vilkår. Og det er også fantastisk at se, hvordan eleverne til dagligt nyder at kunne slappe af, og selv finde spillet frem i frikvarteret, hvis vejret ikke lige er til en tur på legepladsen.

Det startede som en idé, men at interessen blev så stor, kom som lidt af en overraskelse:

– Da vi startede op, vidste vi godt, at skak var et godt værktøj i undervisning, og at børnene der havde taget det til sig, men at vi lige frem skulle have 50-60 elever igennem hver dag, som frivilligt kom for at spille, det havde vi ikke forudset. Men det var noget vi så byggede videre på. Blandt andet med en stor skoleturnering og deltagelse i DM, fordi vi heldigvis kunne låne nogle biler, og gøre en tur ud af det.

– Det var dejligt at se, at børnene havde en fed oplevelse, og giver lyst til at vi bliver ved, og også dejligt at ledelsen bakker op om projektet, så vi nu kan få et endnu bedre samarbejde med forening Dansk Skoleskak, forklarer Ellen, og tilføjer, at der i skak både er en social og faglig dimension, som stadig rummer et stort potentiale.

Morgenmøder for de ældste elever var Ellens (yderst til højre) påfund , som hun stadig arrangerer i vintermånederne.

En god start på dagen

Hvorfor møder du ind klokken 7.30 hver morgen for at lave kaffe, te og kakao til eleverne?

– Jamen det gør jeg, fordi jeg har lyst, og fordi det bare giver en god start på dagen. Og fordi ledelsen også anerkender, at det gør en forskel. Ligesom skoleskak, så startede det som projekt, men blev hurtigt forlænget i de kolde vintermåneder, og fordi ca. 40-50 unge mennesker benytter sig af det, svarer Ellen.

– Det giver en grund til at møde i skole til tiden, og det giver en hyggelig start på dagen, som gør at stemningen er en hel anden. Det hele bliver på en måde lidt mere afslappet, og dagen og undervisningen kan komme i gang på en ordentlig måde klokken 8.

Morgenvelkomsten i udskoling, som tæller 7.-9. klasse, blev lagt på hylden i sommermånederne, men er fra efterårsferien i gang igen:

– Vi fik helt konkret et ønske fra Elevrådet, om at fortsætte, og det har vi så valgt at gøre. Jeg tror, at de unge også kan mærke forskellen, og kan lide kontinuiteten og trygheden ved, at der er et ansigt og den samme rutine og velkomst hver morgen. Det varmer et lærerhjerter, siger Ellen med et smil.

Folkeskole med engagement og mod

Frederiksværk skole er en af tre folkeskoler i Halsnæs Kommune, som alle arbejder med udviklingsprojekter til at øge fagligheden, skabe bedre rammer og generelt udvikle en bedre skole for vores børn og unge. Her på siden vil du løbende kunne læse om flere lokale og tværgående tiltag, der rækker udover normalen, og viser at folk som Ellen, er med til skabe en bedre oplevelser (store som små) i hverdagen:

-Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan mærke at ledelsen er med os – og tør dele vores ambitioner og prøve vores projekter af. Vi er alle i samme båd, og egentlig ønsker vi alle at skabe en bedre skole, der både danner og uddanner, men hvor vi også skaber rammerne til, at eleverne faktisk motiveres og synes, at det er fedt at gå i skole. Det gør, at jeg elsker mit arbejde. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]