Lasse Løager Halsnæs Asserbo

FORFATTER: Lasse Løager udkom i juni 2016 med debutromanen “Skyggefald”. Til dagligt bor han i Asserbo nær Frederiksværk, og har siden barnsben nydt naturen og den ro omkring ham, den giver. Det var dog en alvorlig ulykke, der for alvor skulle starte hans forfatterkarriere. 

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Dette gamle mundheld passer ret godt på Lasse Løagers liv. Havde det ikke været for en alvorlig arbejdsulykke for godt 10 år siden, så havde han ikke fået de mange smerter, der fik ham til at opsøge en kiropraktor i Hillerød.

En kiropraktor som ikke bare tog hånd om de fysiske smerter, men også lyttede til ham. Bl.a. da han fortalte om nogle digte, han havde skrevet til skrivebordsskuffen. En kiropraktor som opmuntrede ham til at fortsætte skriverierne, da hun havde læst nogle af hans digte.

Det gjorde Lasse Løager – og juni 2016 debuterede han med romanen “Skyggefald”.

– Jeg kalder det min lykkelige ulykke. Det er ret ironisk, at jeg skulle smadres totalt fysisk for at komme videre i mit liv.

Romanskriveriet har samtidig været med til at hele nogle af de psykiske ar, som han har pådraget sig allerede i barndommen.

Det vender vi tilbage til.

I skoven er der lyd men ikke støj

Lasse er opvokset i Ringkøbing, hvor også det meste af bogens handling foregår.

I 2005 flyttede han til Sjælland, fik arbejde på Esrumgård, hvor han efter bare tre måneder kom ud for en alvorlig arbejdsulykke med bl.a. brud på rygsøjlen.

Han har stadig mén af arbejdsulykken i form af smerter og hovedpine, hvilket i 2009 fik ham til at opsøge den tidligere nævnte kiropraktor.

For ca. fem år siden flyttede han til Asserbo tæt ved skov og strand – ligesom Ringkøbing.

– Jeg kommer i skoven hver dag, hvis fysikken tillader det. Udgangspunktet er som regel Stængehus ved skydeterrænet. Troldeskoven er noget helt særligt. Så sidder jeg stille i skoven sammen med min hund Jack, fortæller Lasse.

– Som barn flygtede jeg ud i skoven og gemte mig. Skoven forventer ikke noget af dig. Der er lyde, men ikke støj. Der er en ro, som jeg kan tilegne mig.

Lasse Løager Halsnæs

Lasse bruger meget tid i Asserbo plantage – både når han lufter hund og skal cleare tankerne.

Du er ingenting!

Hovedpersonen i Skyggefald er drengen Tommy, der allerede som 5-årig mistede sin far.

Moderen er apatisk og fraværende, og ude af stand til at give drengen omsorg og kærlighed. Tommys fem ældre søskende har heller ikke styr på livet.

Men Tommy har en god ven,  Jakob. Han dør også fra ham:

“Onsdag 25. maj 1988 rejste Jakob til Nangijala, han krydsede den gyldne flod og efterlod sin ven i virkeligheden”

De eneste Tommy har at tale med er de indre stemmer: Poul Reichardt med det hvide smil og lyse sind og så Gespenst, der altid er klar til at fortælle Tommy, hvor uduelig han er:

“Du er ingenting. Du kan ingenting. Du bliver aldrig til noget. Du er grim, du er dum.”

Selv da Tommy som ung møder medgang og kærlighed, har han svært ved at tro på den. Han føler ikke, han har fortjent at blive elsket.

Der er altid en vej at gå

Trods den grumme fortælling om ensomhed, afmagt og selvhad, tillidsbrud og hævntørst, så er det også en bog med humor og en gnist af håb. For der er en vej.

– Bogen har ingen universalnøgle til, hvordan man kommer gennem et traume. Men den skulle gerne vise, at uanset hvor sort alting ser ud, så er der altid nogle døre man kan åbne og nogle veje man kan gå. Den sværeste lektie er, at ingen gør det for dig, man er selv nødt til det, siger Lasse Løager.

Han ved hvad han taler om, for han har, lige som Tommy i bogen, haft en meget problematisk opvækst og er blevet misbrugt som barn. En krænkelse som stadig sidder dybt i ham.

– Der er noget rigtigt i klichéen, at hvis man siger troldens navn, så forsvinder den. Det er nok min egen skyld, har jeg sagt til mig selv. Bogen har ligget og ulmet og ventet på, at jeg fik modet,  fortæller Lasse Løager og tilføjer:

– Jeg er meget, meget spændt på, hvordan den bliver modtaget.

Lasse Løagers debutroman “Skyggefald” udkom 13. juni på forlaget Three Leaves Publishing, og forhåbentlig startskuddet på en solid karriere i forfattererhvervet.

(Tekst Kim Larsen, Halsnæs Avis – Fotos: Alex Nyborg Madsen)

Debutroman “Skyggefald”

Når et barn oplever den største smerte af alle, at blive svigtet og misbrugt af dem, man elsker og har tæt på, er det nærliggende at vandre ud i livet kampklædt med had. Men der findes en anden vej at gå med den smerte, og den vej viser Lasse Løager mig igen og igen. For hans sprog er en sydende kolbe, han hælder smerten i, og som en anden alkymist omdanner han alt det grusomme til fortællinger, hvor lyset blænder én i alt det mørke. For midt i al grusomheden er der plads til både forelskelsen og til at være dreng i livet, og der er plads til poesien, som er Lasse Løagers stærkeste våben mod den uret, han har oplevet.

Det er hans store held, at han kan skrive. Men det er også vores held. For vi får muligheden for at se ind i et liv, som de færreste af os ellers får mulighed for at se ind i.

(Citat og udtalelse: Majbritte Ulrikkeholm, forfatter og sangerinde)

TAG
RELATERET